Logo

Gode råd om dybfrysning af grønsager

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gode råd om dybfrysning af grønsager

 
De allerfleste grønsager egner sig glimrende til nedfrysning. Både deres konsistens, smag og næringsværdi holder sig næsten uforandret, blot man sørger for at huske nogle få grundregler

  • se også skemaet nederst

 
Hvad egner sig til nedfrysning?
Grønsagernes kvalitet er naturligvis af afgørende betydning.
Frys kun helt friske grønsager ned - og gør det så hurtigt som muligt efter høstningen.
Grønsager med stort vandindhold egner sig ikke særlig godt til fryseren - de bliver bløde.

 
Det gælder især salatgrønt, agurker, tomater (mos undtaget), auberginer og courgetter.
Visse grønsager, som for eksempel kål, rødbeder og de fleste rodfrugter, kan det ikke betale sig at nedfryse - de fylder for meget i fryseren, og kvaliteten bliver forringet.

 
Grønsagerne skal naturligvis renses og skylles, eventuelt deles, inden nedfrysning
(se i øvrigt skemaet nedenfor).

 
Blanchering
De fleste grønsager skal blancheres, før de fryses ned.
Hertil bruger man en stor gryde med kogende vand, en trådkurv og et dørslag.
Der kræves mindst 3 liter vand til ½ kg grønsager.

 
Læg grønsagerne i trådkurven. der sænkes ned i det spilkogende vand.
Blancheringstiden beregnes fra det øjeblik vandet atter spilkoger.

 
Kom derefter grønsagerne over i en stor skål, i et vandfad eller i køkkenvasken og
lad koldt vand fra hanen løbe over dem.
Lad dem dryppe af i dørslaget, inden de pakkes ind.
NB! Krydderurter skal ikke blancheres.

 
Løsfrysning
Ærter, løse majs, grønsager i tern eller småstykker samt for eksempel blomkåls- eller broccolibuketter bredes efter blancheringen ud i en bradepande eller
på en bageplade, der er dækket med frysefolie, og sættes i fryseren.
Når grønsagerne er frosne, pakkes de i passende portioner.
Med løsfrosne varer kan man tage så meget eller så lidt ud, som man skal bruge,
og lægge resten tilbage i fryseren.

 
Indpakning
Brug kun lufttæt og aromatæt emballage (se i Frysning).
Bedst egnet er fryseposer, frysefolie og frysebokse.
Almindelige plastbeholdere med låg kan godt anvendes, hvis de er lufttætte.
Man kan fryse og tilberede grønsagsretter i firkantede bokse,
vende den frosne blok ud og pakke den i plast eller folie.
Så kan boksen bruges igen.

 
Grønsager kan i mange tilfælde opbevares i fryseren til næste sæson.
Visse grønsager bør dog spises før (se skemaet nedenfor).
Frysevarer bør mærkes tydeligt med indhold, evt. personantal og dato.
Det er en god ide også at mærke sine frysevarer med sidste dato for opbevaring,
så behøver man ikke stå og tælle, når man tager varerne ud.

 
Optøning og tilberedning
I almindelighed skal grønsager ikke optøes før tilberedningen.
En undtagelse er hele majskolber.
Grønsager, der skal bruges som fyld i supper eller saucer, kan optøes direkte i denne.
Krydderurter skal smuldres direkte ned i den ret, de skal krydre.

 
Vigtigt: Alle frosne grønsager koges, til de er næsten møre.
Kogetiden er afhængig af størrelse, sort og friskhed, men den er en tredjedel eller
halvt så kort som kogetiden for friske grønsager (se Grønsager).
Medmindre andet er angivet, skal grønsagerne ikke tøes op før kogning.

 
Tips:
Blanchering er en ganske kort kogning.
Blanchering bevarer grønsagernes klare farver og næringsindholdet under frysningen.
Man kan godt bruge samme blancheringsvand til flere omgange af samme grønsag.
Husk at friske krydderurter ikke skal blancheres, før de fryses ned.

 

Blanchering af blomkål


Gode råd om dybfrysning af grønsager

1. Del blomkålen i buketter. Skyl dem grundigt.


Gode råd om dybfrysning af grønsager 

2. Læg dem i en kurv, der sænkes ned i spilkogende vand.
Lad vandet koge op igen.


Gode råd om dybfrysning af grønsager 

3. Sænk kurven ned i iskoldt vand. Der må gerne være isterninger i.
Eller brus over med koldt vand.


Gode råd om dybfrysning af grønsager 

 Gode råd om dybfrysning af grønsager 

Se alle de bedste opskrifter med Frysning

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.423 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her