Logo

Gløgg på flere måder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gløgg på flere måder 

 
Her får du hjælp til at lave god, gammeldags rødvinsgløgg, samt de smukke alternativer hvid gløgg og pink gløgg. Og så får du også et bud på alkoholfri gløgg

 

Gløggekstrakt

Uanset hvilken slags gløgg, du vil lave, kan du lave din egen gløggekstrakt.

 
# Ingredienser:
2 stk hel kanel
8 kardemommefrø/kapsler
3 stjerneanis
3 tsk sukker
½ appelsin, usprøjtet
½ citron, usprøjtet
7,5 dl vand
1 håndfuld rosiner

 
* Tilberedning
Sæt en gryde over med vandet.
Skal og saft af en halv citron og en halv appelsin kommes i
sammen med resten af ingredienserne.
Varm blandingen op til kogepunktet og skru herefter ned.
Lad det simre under låg i 60 min. Rør rundt i ny og næ.
Hæld blandingen i en skål, dæk den til og lad den trække i
minimum 4 timer – bedst hvis den står til dagen efter.
Blandingen sies og er klar til brug i forholdet:
1 del ekstrakt til 3 dele rødvin.
Til toppen

 

Klassisk, rød gløgg

Den røde gløgg med mandler og rosiner er den mest almindelige herhjemme

 
# Ingredienser:
Ekstrakt (hjemmelavet eller købt)
1 fl rødvin
1 dl portvin
65 g hakkede mandler
100 g rosiner
50-75 g rørsukker
1 dl snaps, rom, portvin eller vodka

 
* Tilberedning
Læg rosinerne i blød i alkohol (snaps, rom, vodka eller portvin),
og lad dem trække i et døgn.
Skold, smut og hak mandlerne groft.
Bland ekstrakt og rødvin i forholdet 1:3.
Bland sukker, portvin, mandler, og de alkoholfyldte rosiner i,
og varm langsomt op til lige før kogepunktet.
Gløggen må ikke koge. Smag til og server.

 
Tip: Ønsker du en alkoholfri version af den klassiske gløgg,
kan du udskifte rødvinen med hyldebær- eller solbærsaft.
Til toppen

 
Hvid gløgg er også blevet en populær drik ved juletid

 

Hvid gløgg

Hvid og pink gløgg kan laves efter samme fremgangsmåde som rød gløgg, eller drikkene kan laves hurtigere uden først at lave ekstrakt.

 
# Ingredienser:
1 liter hvidvin
2 dl æblemost
1 dl lys rom
2 kanelstænger
2 hele nelliker
1 tsk kardemommefrø/kapsler
1 stang vanilje
1 økologisk citron eller lime
1 økologisk appelsin, skallen
1 dl sukker
lyse og mørke rosiner
smuttede, hakkede mandler

 
* Tilberedning
Kom ingredienserne i en gryde.
Varm gløggen op ved svag varme i cirka 10 min.
Gløggen må ikke koge.
Lad herefter gløggen stå og trække et par timer.
Si gløggen, og lun den før servering.
Til toppen

 

Pink gløgg 

# Ingredienser:
1 liter rosé vin
1 dl lys rom
1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
5 anisstjerner
2 kanelstænger
1 tsk kardemommefrø/-kapsler
1 dl sukker
Tørrede blåbær, tranebær og valnødder.

 
* Tilberedning
Kom ingredienserne i en gryde.
Varm gløggen op ved svag varme i cirka 10 min.
Gløggen må ikke koge.
Lad herefter gløggen stå og trække et par timer.
Si gløggen, og lun den før servering.
Til toppen

 

Alkoholfri hyldeblomstgløgg 

# Ingredienser:
1 l hyldeblomstsaft
1 l vand
4 kanelstænger
10 hele nelliker
2 stænger vanilje
2 æbler i tern
3 dl rosiner
100 g mandelsplitter

 
* Tilberedning
Flæk vaniljen på langs.
Varm langsomt hyldeblomstsaft, vand, kanel, nelliker og
vanilje op i en gryde.
Skær æblerne i små tern.
Kom æbler, rosiner og mandelsplitter i gløggen,
lige inden den serveres i glas.
Til toppen

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.418 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her