Logo

Gelé af bær og frugt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gelé af bær og frugt 

 
Den bedste gelé får du af pektinrige frugter, dvs. ribs, tyttebær, rønnebær og umodne æbler, men du kan også lave spændende geléer, fx mynte- eller rosenbladsgelé.

 
Gelé
Når man laver gelé, er det vigtigt at holde sig nøje til opskriften,
så forholdet mellem saft, sukker og pektin-indhold bliver det rigtige.
For frugter, der ikke har tilstrækkeligt pektin-indhold,
til at geléen kan stivne, tilsætter man geleringsmidler. Læs brugsanvisningen!
Den færdigkogte gelé hældes på rene, varme glas -
men den skal afkøles helt, inden glassene lukkes til.
VIGTIGT! Al gelé skal opbevares tørt og køligt.

 
Geléprøven
Den enkleste prøve er at dyppe en ske i saften og
derefter løfte skeen så højt over gryden, at saften bliver afkølet.
Hvis den sidste dråbe på skeen bliver hængende, er geléen færdig.

 
Se juvelglitrende geléer af æbler, druer og rønnebær her:
Æblegelé
Grøn kryddergelé
Rønnebærgelé med æbler
Vindruegelé
Rosenbladsgelé
Paradisæblegelé
Ribsgelé

 

Gelé af bær og frugt 

Æblegelé

# Ingredienser:
1 kg sure, umodne æbler
½ liter vand
1 tsk citronsyre
9 dl (750 g) melis pr. liter saft
geléringsmiddel (fx Dr. Oetker eller Tørsleffs Rød Melatin)

 
* Tilberedning:

  1. Skyl æblerne og skær dem i kvarte eller ottendele med skræl og kernehus.
    Kom dem i syltegryden sammen med citronsyre og vand.
    Bring det i kog og kog det til mos, ca. 20 min.
  2. Kom mosen i en skoldet saftpose og lad saften dryppe af natten over.
  3. Mål saften og spæd med vand, til der er ca. 1 liter.
    Hæld saften i den rengjorte gryde og tilsæt geléringsmiddel til den kogende saft.
    Kom sukkeret i og rør det ud i saften, til det smelter.
    Bring atter saften i kog, 10-15 min.
  4. Skum saften og foretag geléprøven.

Hæld geléen på glas, der dog først bindes til eller lukkes dagen efter.
 
Variation:

Grøn kryddergelé

Lav en æblesaft efter ovenstående opskrift.
Mens saften drypper, hælder du et stort bundt citronmelisse over
med ¾ dl vodka.
Lad det stå og trække i 2 timer.
Rør 1 liter æblesaft med saft af 1 citron samt 1 kg melis.
Bring det i kog og kom vodkaen i. Foretag geléprøven.
Hæld geléen op i glas; læg et par melisseblade i.
Til toppen

 

Rønnebærgelé med æbler

# Ingredienser:
500 g modne rønnebær (der har fået frost)
500 g sure, umodne æbler
4 dl vand
9 dl (750 g) melis pr. liter saft
1 tsk konserveringsvæske
 
* Tilberedning:

  1. Rønnebærrene behøver ikke at ribbes.
    Skyl dem og læg dem i en syltegryde sammen med vandet og de skyllede æbler, der er skåret i kvarte med skræl og kernehus.
    Bring det i kog og lad det simre under låg, til det safter.
  2. Hæld mosen til afdrypning i en skoldet  saftpose natten over.
  3. Mål saften og hæld den i den rengjorte gryde.
    Bring den i kog og rør sukkeret i.
    Rør til det smelter.
  4. Kog geléen 10-15 min. Foretag geléprøven.
    Kog geléen yderligere 2-3 min og fjern skummet.
    Rør konserveringsvæsken i.
  5. Hæld geléen op i glas, der dog først bindes til næste dag.
Til toppen

 

Vindruegelé

# Ingredienser:
¾ kg blå eller grønne druer
1 dl vand
3 spsk citronsaft
geléringsmiddel (fx Dr. Oetker eller Tørsleffs Rød Melatin)
8 dl (675 g) melis
 
* Tilberedning:

  1. Druerne skylles. Stilkene fjernes og frugten knuses med en kop.
  2. Læg frugten i syltegryden, tilsæt vand og lad det koge 10 min.
  3. Hæld mosen i en skoldet  gelépose og lad saften dryppe af.
  4. Næste dag vrides saften ud af posen og måles.
    Der skal være 4½ dl. Tilsæt citronsaft.
  5. Saft og geléringsmiddel bringes i kog.
    Fjern gryden fra varmen og rør sukkeret i.
    Bring atter saften i kog, 1 minut.
    Foretag geléprøven. Skum.
  6. Hæld geléen i varme glas, der først bindes til næste dag.
Til toppen

 

Rosenbladsgelé

# Ingredienser:
1 liter sammenpressede rosenblade
1 liter vand
2 tsk citronsyre
geléringsmiddel (fx Dr. Oetker eller Tørsleffs Rød Melatin)
6 dl (500 g) melis
 
* Tilberedning:

  1. Brug endelig usprøjtede rosenblade.
    Røde roser giver en pragtfuld rød gelé.
    Gule og orange blade giver en orangefarvet gelé.
    Skyl bladene i koldt vand.
  2. Læg rosenbladene i en syltegryde, tilsæt vand og citronsyre og bring det langsomt i kog. Lad det simre i 15 min.
  3. Hæld grydens indhold op i en skoldet gelépose og lad saften dryppe af.
  4. Mål den, der skal være 7½ dl (spæd evt. med vand).
    Hæld den tilbage i den rengjorte gryde og bring den i kog.
    Tilsæt geléringsmiddel og lad saften koge et par minutter.
  5. Tilsæt sukkeret og lad det smelte.
    Bring saften i kog, lad den koge 1 minut. Foretag geléprøven.
  6. Skum og hæld geléen op i glas, der først bindes til næste dag.
Til toppen

 

Paradisæblegelé

# Ingredienser:
1 kg paradisæbler
vand
1 kg melis pr. liter saft
 
* Tilberedning:

  1. Skyl æblerne og halver dem. Lad blomst og stilk sidde.
    Kom æblerne i en syltegryde med så meget vand, at det står halvt op om æblerne.
  2. Bring frugten langsomt i kog og lad den koge under låg i 20 min.
  3. Hæld æblemosen i en skoldet saftpose og lad saften dryppe natten over.
  4. Mål saften, hæld den tilbage i gryden og bring den i kog.
  5. Tag gryden fra varmen og rør sukkeret i.
    Lad geléen koge i 15 min. Foretag geléprøven.
  6. Skum og hæld geléen på rene glas, der bindes til næste dag.
Til toppen

 

Ribsgelé

# Ingredienser:
1 kg ribs
2 dl vand
1 kg melis pr. liter saft
 
* Tilberedning:

  1. Ribsene skal ikke ribbes, blot skylles.
    Kog dem i syltegryden med vand, til bærrene brister.
    Tag gryden fra varmen og lad ribsene trække et kvarter.
  2. Hæld frugtmosen op i en skoldet gelépose og lad saften dryppe af, evt. natten over.
  3. Mål saften og hæld den tilbage i gryden. Bring den i kog.
    Tilsæt sukker og kog geléen ved svag varme i 10 min.
    Foretag geléprøven. Skum så.
  4. Hæld geléen på rene glas, der bindes til næste dag.
 
Tips
Med meget pektinrige frugter og bær er det vigtigt, at de får lov til at dryppe helt af.
Det sidste af saften indeholder store mængder pektin. Lad saftposen stå natten over.
Den må derimod aldrig vrides, så bliver saften uklar.
Til toppen

 

Se alle de bedste opskrifter med Gelé

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.792 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her