Logo

Gammeldags suppe kogt på kraftben

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gammeldags suppe kogt på kraftben 

 
Fond eller gammeldagssuppe kogt på kraftben indeholder mange gode næringsstoffer, som er gode for vores tarm og styrker vores knogler, led, hud, hår og negle. Derfor er det en rigtig god ide at bruge lidt tid på at koge ben. Der kan med fordel laves en stor portion, som så fryses ned i mindre portioner til senere brug.

 
Der kan bruges ben fra okse, kalv, svin, høne, fisk og vildt. Den suppe /fond, som beskrives her, er lavet af forskellige kalveben (fx ribben, ryghvirvler, skank, hale). Det er muligt at købe ben hos slagteren. Start op enten en tidlig morgen eller sen aften, da det skal stå og simre i 12-24 timer for at få så mange næringsstoffer ud som muligt.

 
# Ingredienser
2½ kg kraftben (gerne blandet og både med og uden kød)
1 dl æblecider eddike (eller anden eddike)
1 porre og/eller 3 løg
3 store gulerødder
2 pastinakker / rodfrugt
2 stilke bladselleri
1 bundt krydderurter (timian, rosmarin, laurbær blad) (samlet med en snor)
1 spsk hele sorte peberkorn
5-7 dl koldt vand, så benene er dækket

 
* Fremgangsmåde
Placer benene i en gryde sammen med eddiken og hæld koldt vand på, så det lige knapt dækker.
Varm langsomt vandet op til kogepunktet og tag skummet af med en ske eller hulske.

Gammeldags suppe kogt på kraftben 


Tilsæt dernæst grønsagerne skåret i mindre stykker samt krydderurterne og peber.
Når det igen koger skrues der ned for blusset, således, at det simrer svagt.
Skum eventuelt af igen, om muligt.
Lad det hele stå og simre i 12-24 timer.

 
Derefter skummes fedtet af, hvis der er meget og anvendes til fuglefoder.
Resten sis gennem en sigte og fordeles på 4-5 syltetøjsglas.
Lad dem stå og køle af på køkkenbordet og sæt dem derefter på køl (holdbarhed 1-2 uger uåbnet, hvis der er fedtlag øverst) eller i fryseren.

 
Nu er det klar til at blive brugt i en grønsagssuppe, oksekødssuppe, sammenkogte retter eller som smagsgiver i en sauce.

 
Tips: For en kraftigere smag kan benene brunes i ovnen, inden de lægges i gryden med vand.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 12.926 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her