Fasanerne renses og fyldes med vindruer og estragon. Fuglene serveres med
rødvins-flødesauce - prøv - det smager vildt godt
Til 8 personer.
Tilberedningstid: 1¼ time. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
4 unge fasaner
salt og peber.
Fyld:
500 g grønne druer
2 kviste frisk estragon
eller 1½ tsk tørret
75-100 g smør
Endvidere:
75 g smør
4 spsk olie
½ dl cognac
5 dl piskefløde
2 dl rødvin
* Tilberedning
1. Tør du istandgjorte
fasaner godt og drys dem indvendigt med salt og peber.
Skær druerne i halve
og fjern kernerne.
Fordel dem i
fasanerne sammen med estragon og smør.
Luk eller bind for
åbningen, så druerne ikke falder ud under stegningen.
Gnid fasanerne udvendigt
med salt og peber.
2. Lad smør og olie
blive gyldent i en stegegryde og brun fasanerne.
Hæld cognac i gryden og flambér - pas på - ikke under emhætten, flammerne kan
blive kraftige.
3. Kom et par dl af
fløden og halvdelen af rødvinen i gryden og lad fasanerne stege under låg i
40-45 min, lidt længere for større fugle.
4. Tag du stegte
fasaner op af gryden og hold dem varme mens saucen tilberedes.
Hæld resten af
piskefløden i gryden sammen med rødvin og lad saucen koge godt igennem.
Smag til med salt og
peber.
5. Del fasanerne i
halve og anret dem på et varmt fad.
Garner med lidt af
druerne og server den varme sauce til.
Små kogte
pillekartofler serveres til sammen med en salat.
En rødkålssalat kan også
serveres til, se
opskrift her
Find flere gode opskrifter på tilbehør til vildt HER eller en
grøn salat HER
Se flere dejlige retter med vildt HER og Vildt - info og Rensning af
fuglevildt