Dessert. Arbejdstid:
25 min. Skal trække: ca. 30 min. Let at lave. Mellem pris. (4 personer)
# Ingredienser
til Frugtsalat med avocadocreme:
½ ananas
1 appelsin
1 kakifrugt
(sharonfrugt)
1 papaya
1 banan
saften af ½ citron
saften af 1 appelsin
Avocadocreme:
2 avocadoer
saften af ½ citron
2 spsk honning
evt. ½ dl sød sherry
*
Sådan laves Frugtsalat med
avocadocreme:
1. Skræl ananassen,
fjern stokken og skær frugtkødet i mindre stykker.
Læg dem i en skål.
2. Pil appelsinen,
skær kødet frit i smalle både mellem hinderne.
Læg
appelsinfileterne i skålen.
3. Befri kakifrugten
for stilkfæste og skær den i skiver.
Skræl papayaen, del
den, befri den for kernemasse og skær kødet i tern.
Læg frugtstykkerne i
skålen.
4. Skræl bananen,
skær den i skiver, dryp dem med citronsaft, så de ikke mørkner, og læg dem i
skålen.
5. Hæld
appelsinsaften over og bland den forsigtigt i frugten med to skeer.
Sæt frugten svalt,
men ikke i køleskabet, ca. 30 min.
Opbevares den i
køleskab, skal den ud ½ time før den spises.
Avocadocreme:
6. Halver
avocadoerne, fjern stenene og grav frugtkødet ud med en ske.
Mos det med en
gaffel, eller purer det gennem en sigte, og rør det glat med citronsaft,
honning og eventuelt sherry.
Anretning:
7. Server
frugtsalaten i skålen eller fordel den i 4 portionsglas.
Læg lidt af
avocadocremen over og server det resterende til.
Tips: Frugten kan varieres efter årstidens udbud.
Hakkede valnødder klæ'r salaten.
Se fx Ananas,
Appelsin, Banan.
Se flere
opskrifter med Frugt
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------