Dessert bestående af flere forskellige slags frugt
i mindre stykker eller af flere bestanddele med frugtsmag og frugt-fløde-is.
Arbejdstid: 30 min. Frysetid: 3-4 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet.
6 personer
# Ingredienser
til Frugtis, italiensk - Tutti-frutti:
200 g friske hindbær
eller jordbær
150 g friske
ferskner eller abrikoser
50 g lyse rosiner
50 g sukat eller
syltet pomeransskal
Sukkerlage:
2,5 l vand
100 g sukker (godt 1
dl)
Endvidere:
6 blade husblas
5 dl piskefløde
Form: 1 l.
*
Sådan laves Frugtis,
italiensk - Tutti-frutti:
1. Kog vand og
sukker, til sukkeret er helt opløst.
2. Skyl bærrene,
hvis det er nødvendigt.
Befri eventuelle
jordbær for haser.
Skold, flå og udsten
ferskner eller abrikoser.
Purer frugten i en
blender eller i en køkkenmaskine og bland massen med sukkerlagen.
Lad det hele koge
kort op.
Tag gryden af varmen
og lad indholdet køle af, hurtigst i koldt vandbad.
3. Hak sukat eller
pomeransskal og kom det i frugtmassen sammen med rosinerne.
4. Udblød husblassen
i koldt vand i 5 min.
Smelt den over
vandbad med det vand, der hænger ved, og rør den håndvarm i frugtmassen.
5. Pisk fløden stiv,
fold den i den helt kolde frugtmasse og hæld den i formen.
Stil den i fryseren
i 3-4 timer.
Rør i isen et par
gange i løbet af den første time, så rosiner og sukat (pomeransskal) ikke
synker til bunds.
6. Anret isen i
afkølede portionsglas, enten i kugler eller i »æg«, formet med en ske, dyppet
kort i varmt vand.
Læg lidt friske bær
ved og pynt med et par friske citronmelisseblade .
Tips: Alle bær og frugter med blødt kød kan
bruges. Frosne bær og dåsefrugt kan også bruges, men friske giver en langt
renere frugtsmag. Bruges sødet konserves, må sukkermængden nedsættes lidt.
Holdbarhed i fryser:
ca. 3 måneder.
Se flere
opskrifter med Is
INFO: Tutti frutti er en farverig konfekture indeholdende
forskellige hakkede og sædvanligvis kandiserede frugter, eller et kunstigt
eller naturligt aromastof simulerer den kombinerede smag af mange forskellige
frugter.
Det er mest bemærkelsesværdigt i vestlige lande uden for
Italien i form af is.
Oprindelse: vist via italiensk tutti frutti; ordret 'alle
frugter', dannet af tutti 'alle' og frutti, flertal/pluralis af frutto 'frugt'.
TuttiFrutti findes også som en berømt sang af Little Richard
Hør den her: Little Richard - Tutti
Frutti - YouTube
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------