Logo

Frisk og festlig julebuffet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Frisk og festlig julebuffet


Server en lidt anderledes buffet til julefrokosten - de fleste af retterne kan forberedes i god tid - Og alle er i superligaen for julebuffet


Æblesyltet laks

Denne dejlige fiskeret skal tilberedes minimum 1 døgn før, den skal nydes.

Arbejdstid: 45 min. Kogetid: 10 min. 8-10 personer

# Ingredienser til Æblesyltet laks:

1 kg laksefilet

3 spsk flagesalt

2 rødløg

2 lime

3-4 æbler

 
Syltelage:
25 g frisk ingefær
2 laurbærblade
12 stk hel, sort peber eller 1 tørret chili
75 g lys rørsukker
½ liter æblemost
2 dl æblecidereddike
½ liter vand
Tilbehør: cremefraiche og groft brød eller rugbrød
*
 
Sådan laver du Æblesyltet laks:
Skræl ingefæren og skær den i tynde skiver.
Læg dem i en gryde med laurbærblad og peberkorn eller chili.
Tilsæt de øvrige lageingredienser og kog lagen igennem 10 min.
Lad den blive helt kold.

 
Skær skindet af laksen og skær/træk benene ud.
Skær laksen i store tern eller tykke skiver, vend dem med flagesalt og lad dem trække i køleskabet 2 timer.

 
Læg laksen lagvis med tynde skiver rødløg, lime og æble i et stort glas eller en skål.
Si den kolde lage over, dæk med et låg og stil det koldt min. 1 døgn (gerne 2-3 døgn.)

 
Anret laksen på et smukt fad eller tallerkener og server med kold cremefraiche og groft brød.

 
Tips: I en snæver vending kan retten tilberedes samme dag.
Si da den kogende lage over laks, rødløg og frugt og lad det afkøle.

 
Fransk "sylte" af svineskank med sprød flæskesvær
Kødet af langtidsstegte svineskanke lægges i pres med syrlige løg og friske krydderurter.
Tilberedes minimum 1 døgn før servering.
Arbejdstid: 1 time og 30 min. Stegetid: 4 timer og 15 min. 8-10 personer
 
# Ingredienser til Fransk "sylte" af svineskank med sprød flæskesvær:
3 svineskanke (ca. 3 kg)
8-10 hele nelliker
4-6 laurbærblade
3 skalotteløg
1-2 fed hvidløg
1-2 spsk olie
3 spsk æblevineddike
1 bundt frisk kørvel
1 bundt persille
muskatnød
salt og peber
*
 
Sådan laver du Fransk "sylte" af svineskank med sprød flæskesvær:

 
Rids sværen på skankene 2 gange på langs med en skarp kniv og gnid dem med salt og peber.
Stik et par nelliker og laurbær i hist og her.
Læg skankene i en bradepande, hæld ½ l vand ved og sæt dem i ovnen.
Tænd på 150 °C og lad dem stege ca. 4 timer vend dem en gang undervejs.

 
Pil og hak skalotteløg og hvidløg.
Sauter dem bløde i en gryde med olie og tilsæt æblevineddike.
Kog det igennem og hæld det over i en skål.

 
Tag skankene ud af ovnen og lad dem afkøle.
Træk sværen af skankene, skær stykkerne lidt til, så de bliver regulære og læg dem i fryseren 20 min.

 
Træk kødet af benene og fjern evt. fedt og sener.
Riv kødet i strimler med et par gafler og vend det sammen med skalotteløg/hvidløg og hakkede krydderurter.
Tilsæt 2-3 dl siet fond og smag til med muskatnød og rigeligt salt og peber.
Pres det op i en form foret med bagepapir eller plastfilm.
Dæk med bagepapir eller plastfilm, læg pres på og stil formen i køleskab min. 1 døgn.

 
Tag sværene ud af fryseren og skær dem i meget tynde strimler med en skarp kniv eller på en pålægsmaskine.
Læg dem i en fryse pose i køleskabet til de skal bruges.
Bland sværene med 1 tsk groft salt og læg dem i en bradepande med bagepapir.
Steg dem i ovnen ved 225 °C, til de er sprøde ca. 15 min.
Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

 
Vend sylten ud på et bræt og skær den i skiver.
Anret med de sprøde svær og server fx med rødbedechutney og brød.

 
Rødbedechutney med peberrod
Denne skønne rødbedesalat er perfekt til den franske sylte.
Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 1 time. 8-10 personer
# Ingredienser til Rødbedechutney med peberrod:
1-2 rødløg
2-3 fed hvidløg
2 spsk olie
1 kg rødbeder
2½ dl rødvinseddike
100 g farin
2½ dl vand
30-50 g høvlet peberrod
salt og peber
*
 
Sådan laver du Rødbedechutney med peberrod:
Pil og hak rødløg og hvidløg.
Sauter dem bløde i en gryde med olie 8-10 min.

 
Skræl rødbederne og skær dem i ganske tynde strimler brug evt. et mandolinjern.
Vend dem i gryden og tilsæt 1 tsk salt, friskkværnet peber, rødvinseddike, farin og vand.
Lad det simre til rødbederne er møre, og væsken kogt næsten ind (30-45 min.).
Smag til med friskrevet peberrod, salt og peber og hæld det i en skål til afkøling.

 
Tips: Opbevar evt. i et sylteglas med låg i køleskab op til 4 uger.

 
Sprød vintersalat
Salaten er det friske indslag i denne julebuffet laves bedst samme dag.
Arbejdstid: 30 min. 8-10 personer
# Ingredienser til Sprød vintersalat:
4-5 stk. julesalat
3 stilke bladselleri
4-5 klementiner
75 g sorte oliven
1 bundt persille

 
Dressing:
2 spsk vineddike
1-2 tsk ahornsirup
3-4 spsk olie
salt og peber
*
 
Sådan laver du Sprød vintersalat:
Træk de yderste blade af julesalaten, skyl dem, dup dem tørre med køkkenrulle og læg dem til side.
Halver julesalaterne og skær stokkene ud.
Snit salaten i tynde strimler.

 
Skræl bladsellerien og skær den i tynde skriver på skrå.
Pil klementinerne og del dem i både.

 
Pisk dressingen sammen og vend den snittede julesalat, bladselleri og klementiner i.
Fór en skål med de hele julesalatblade og anret salaten i midten.
Drys med oliven og hakket persille.
 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 11.412 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her