Logo

Franskbrød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Franskbrød


Et franskbrød smager fantastisk fra ovnen med lidt smør. Eller brug det som morgenmad. Brødet er let og hurtigt at lave. Se dit bedste brød her - med dejlig blød krumme

2 brød. Tilberedningstiden for franskbrødet er ca. 1½ time. Heraf er arbejdstiden ca 20 minutter.

 
# Ingredienser til franskbrød 
50 g gær (1 pakke)
5 dl mælk
50 g smør
2 tsk groft salt
850 g hvedemel (ca. 14 dl)
1 æg til pensling
4 spsk birkes til drys


* Sådan laver du franskbrød 
Start med at smuldre gæren og rør den ud i ca 2 dl lunken mælk.
Tilsæt resten af mælken, blødt eller smeltet smør, salt og ca. ¾ af melet.
Rør ingredienserne sammen og ælt dem til en dej.
Tilsæt eventuelt mere mel hvis nødvendigt.
Dejen skal være blød, smidig og glat.
Del dejen og form to brød.
Læg brødene i smurte bageforme i størrelsen 1 l eller sæt dem på bageplade med bagepapir.
Lad de to franskbrød hæve ca 30 minutter ved stuetemperatur.

 
Efter brødene har hævet pensles de med sammenpisket æg. Drys evt. med birkes.
Rids brødene med en skarp kniv.
Bag de to franskbrød nederst i ovnen ved 200 °C i ca 40. minutter.
Brødene er færdigbagte, når det lyder hult ved bank på undersiden.
Tag de to franskbrød ud af formene og lad dem køle af på en rist.
Og så er dine franskbrød klar til servering.

 
Tips til franskbrød
Mængden af ingredienser bliver til to brød. Hvis du ikke kan spise så meget, kan du evt. nøjes med at lave et brød ved at halvere ingredienserne.

 
Et franskbrød smager lækkert lunt fra ovnen med smør eller syltetøj.
Eller prøv brødet som morgenmad eller snack.
Samme ingredienser kan også bruges til rundstykker. Sådan gør du:

 
Rundstykker:
Form dejen til ca 24 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
Lad dem hæve ca 30 minutter.
Pensel med sammenpisket æg og drys evt. med birkes eller sesamfrø.
Bag rundstykkerne midt i ovnen med 250 °C i ca 15 minutter.
Dejen til franskbrød kan også bruges til at lave gifler og horn. Sådan gør du:

 
Gifler og horn:
Del dejen i 3 og rul hver portion ud i en cirkel ca. 1 cm tyk.
Del hver cirkel i 8 trekanter.
Rul trekanterne sammen fra den brede ende.
Form evt. til horn ved at bøje giflernes ender.
Sæt dem med spidserne nedad på bageplade med bagepapir.
Lad dem hæve ca. 30 min. og pensl med sammenpisket æg.
Bag giflerne/hornene midt i ovn ved 225 °C ca. 15 min.
En dej til franskbrød kan også bruges til at lave fletbrød. Sådan laver du et fletbrød:

 
Fletbrød:
Del dejen i 2.
Tril 3 eller 5 lige lange pølser af hver portion.
Tryk dem sammen i den ene ende og flet nu brødet, tryk det sammen i den anden ende og sæt dem på bageplade med bagepapir.
Lad brødene hæve ca. 30 min. og pensl med sammenpisket æg.
Bag brødene midt i ovn ved 200 °C ca. 25-30 min.


Franskbrød


Birkeshorn:

Del dejen og form 2-3 horn.

Læg brødene på bageplade med bagepapir.

Lad dem hæve ca 30 minutter ved stuetemperatur.

 

Efter brødene har hævet pensles de med sammenpisket æg og drysses med birkes.

Bag brødene midt i ovnen ved 200 °C i ca 30. minutter.

Brødene er færdigbagte, når det lyder hult ved bank på undersiden.

Tag brød ud og lad dem køle af på en rist.

Og så er dine birkeshorn klar til servering.





Hvis du vil prøve andre typer brød, så se vores opskrift på grahamsbrød her.

 
Eller prøv opskriften på et lækkert rugbrød med gær.
Du finder opskriften på rugbrød med gær her.
Velbekomme, og god fornøjelse med dit franskbrød.

 
INFO: Franskbrød er en dansk betegnelse for hvidt hvedebrød. Navnet stammer angiveligt fra tiden, hvor man malede korn til mel i lokale vindmøller rundt om i landet. Man begyndte på et tidspunkt at importere særlige møllesten fra Frankrig, som kunne male melet særlig fint.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 7.917 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her