Logo

Fougasse

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fougasse

 
Fougasse er navnet på disse dekorative og velsmagende brød, der er overraskende enkle at lave og i denne opskrift vises hvordan du gør. Faconen fremkommer ved, at du skærer i dejen, før brødene bages.
Arbejdstid: 35 min. Hævetid: 2½ time Bagetid: 12 min. Fryseegnet. (6 brød) Dejen kan også formes til 2 store brød.
 
# Ingredienser til Fougasse:
400 g hvedemel (med højt glutenindhold, fx italiensk pizzamel)
150 g durummel
10 g gær
2 tsk salt
1 spsk olie
4 dl vand (tempereret)
*
 
Sådan laver du Fougasse:
Bland de to slags mel i en stor skål.
Smuldr gæren i melet og tilsæt salt og olie.
Hæld vandet i melet og rør dejen sammen.
Dæk skålen og lad dejen hæve til dobbelt størrelse ca. 2 timer.
Vend dejen ud på et bord drysset med durummel og drys lidt durummel på overfladen.
Del dejen i 6 stykker og vend dem i mel.
(Dejen kan også formes til 2 store brød).
 
Klap eller træk dem ud i ovaler på ca. 10x20 cm.
Skær et snit i midten og derefter 2-3 skrå snit i hver side uden at skære igennem kanten.
Åben snittene, så de bliver til huller og læg brødene på bageplader med bagepapir.
Lad dem efterhæve, mens ovnen varmer op til 230 °C varmluft.
Bag brødene ca. 12 min. og læg dem på en rist til afkøling.
 
Variationer: Ælt evt. grofthakkede oliven eller soltørrede tomater i olie i dejen inden den stilles til hævning. Eller krydr dejen med 1 tsk knust anisfrø og 1 tsk fintrevet appelsinskal.
Eller tryk frisk rosmarin eller timian i brødene og dryp med olie og drys med havsalt inden de bages.
 
Se flere brød og boller her
 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.258 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her