Denne ret behøver vist ikke nogen introduktion en god dansk
ret, som er manges livret. Klassisk gl. dansk opskrift på forloren hare svøbt i
bacon. Som mormor lavede den med brun sauce og ribsgelé. Traditionel dansk mad,
når det er bedst.
6 personer.
Arbejdstid: 45 min. Ovntid: 45 min. Fryse-egnet
# Ingredienser til Forloren
hare:
Fars:
1 kg hakket oksekød (evt
kalv og flæsk)
1 dl fint rasp
2 æg
1 dl bouillon eller
mælk
1 lille løg (revet)
1 tsk stødt ingefær
salt og peber
8 tynde skiver bacon
Endvidere:
1 spsk hvedemel
2 dl fløde
½ liter bouillon
kulør
Sauce:
stegeskyen
1 dl fløde
evt. jævning
ribs- eller
rønnebærgelé
salt og peber
*
Sådan laver du Forloren
hare:
Ælt det hakkede kød
med rasp, sammenpiskede æg og væde.
Rør løg og
krydderier i.
Form farsen til et
aflangt brød og læg det i et smurt ovnfast fad.
Svøb baconskiver
over og brun "haren" ved 225 °C i 15 min.
Skru derefter ned
til 160 °C.
Udrør melet i den
kolde fløde og bland med bouillonen.
Tilsæt evt. lidt kulør.
Hæld det over haren
og lad den stege i ca. 40 min.
Si stegeskyen over i
en gryde og tilsæt fløde.
Bring det i kog og
jævn til sauce.
Smag til med gelé,
salt og peber.
Server haren med
kogte eller brunede kartofler eller hasselbackkartofler samt en salat.
Hasselbackkartofler:
Beregn 1 stor kartoffel pr. person, skræl dem og skær tynde skiver i dem, uden
at skære helt igennem.
Sæt dem i et smurt
ovnfast fad, drys med salt og peber og pensl med smør.
Sæt dem i ovnen
sammen med haren, efter den er brunet.
INFO: Forloren hare er en madret, der består af et
ovnstegt farsbrød. Farsbrødet kan fremstilles af hakket svinekød, hakket
kalv/flæsk eller hakket oksekød. Traditionelt lægges røget spæk på farsbrødet,
men nyere opskrifter benytter ofte bacon. For at understrege rettens karakter
af "vildt" krydres ofte med eksempelvis enebær og serveres med
ribsgelé, asier m.v. Der er dog mange varianter af retten.
Se flere dejlige desserter her
Kilde: Hjemmets bedste MAD