Forårsløg bliver også kaldt for springløg, og hører til gruppen af kepaløg. Forårsløg ligner små porrer med et tyndt hvidt skaft og en grøn top.
Forårsløg.
Engelsk: Scallion, Green onion (eng), Spring onion (US). Latin: Allium
fistulosum
Sæson: Dansk: juni-november. Import: hele året
Holdbarhed: 4-6 dage ved 3-5 °C
Anvendelse: Fjern det yderste blad og skær bunden og det
yderste af toppen af. Både top og løg anvendes. Svind: ca 4%. Anvendes rå i
salater, i wokretter eller som tilbehør til al slags kød.
Forårsløg er sprøde og har en mild løgsmag. Brug dem både
som grønsag og som krydderurt, rå, sauteret eller stegt. Den grønne top kan du
snitte fint og bruge som pynt på smørrebrød, sandwich, ægge- og fiskeretter.
Frysning: Ja, skæres i mindre stykker og blancheres ca. 1
min inden frysning.
Forårsløg stammer oprindeligt fra Asien, sandsynligvis
omkring Siberien eller Kina.
Det latinske efternavn fistulosum betyder “hul”, hvilket refererer til de hule
blade og blomsterstængelen.
Forårsløg ligner små porrer og kan i nogle tilfælde anvendes i stedet for
porrer eller løg.
Opskrifter med Forårsløg
Tilbage til Råvarer.