Det er især det mørke øl og farinen, der er med til at gøre
denne nordfranske gryderet til noget ganske særligt. Glæd dig til duften, når
låget tages af terrinen.
Forberedelsestid 30 min. Tilberedning 2 time. 30 min. Krævende.
Til 4 pers.
# Ingredienser
3 spsk olie eller fedt
1 kg skært oksekød, evt. klump, skåret i 8 skiver
4 små løg, i tynde skiver
3 spsk hvedemel
1 spsk koncentreret tomatpuré
1 liter mørkt øl, fx porter
1 bouquet garni (se opskrift)
3 enebær
1 spsk farin
1¼ liter oksefond (se opskrift)
* Tilberedning
1. Ovnen forvarmes til 180 °C.
Fedt eller olie opvarmes i en tykbundet gryde.
Brun kødstykkerne heri, nogle få stykker ad gangen.
Når kødstykkerne er godt brunede, skrues der ned for
blusset.
Løgene sauteres ved svag varme.
2. Vælg en stor gryde (mindst 6 l) der kan tåle at komme i
ovnen.
Stil gryden på blusset og hæld de gyldne løg heri.
Tilsæt melet og lad det stege med i 2 min ved kraftig
omrøring.
Tilsæt tomatpuré og lad det stege med i 2 min.
Øllet hældes nu i gryden sammen med enebær, bouquet garni og
farin.
Det hele bringes i kog under omrøring.
Herefter tilsættes oksefonden og de brunede kødstykker.
Lad retten simre i 5 min og skum forsigtigt.
Smag retten til, læg låget og bag den i 1 time 45 min.
3. Prøv med en skarp kniv, om kødstykkerne er fuldstændig
møre.
Hvis ikke, skal retten bage videre.
Det færdige kød lægges i en dyb serveringsterrin.
Saucen koges ind i en gryde på komfuret.
Skum igen overfladen for evt. urenheder.
Saucen kan evt. jævnes en smule.
Hæld den varme sauce over kødet og server.
Se alle de bedste opskrifter fra Frankrig
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.