Logo

Flæskesteg med sprød svær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Flæskesteg med sprød svær 

6-8 personer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Aftensmad Hovedret. 

Arbejdstid: 30 min. Stegetid i alt: ca 1 ½ time Hviletid, steg: 8-10 min.

 
# Ingredienser til Flæskesteg med sprød svær:
1¾-2 kg mellemkam (nakkekam, bov eller skinkesteg) med svær
groft salt og evt. friskkværnet peber
et par laurbærblade

 
Endvidere:
4-5 dl vand
1 gulerod
1 løg
evt. 1 lille kvist timian

 
Sauce:
ca. 4 dl stegesky
1 dl vand
2 spsk Maizena eller 2½ spsk hvedemel
salt og peber
*
Sådan laves Flæskesteg med sprød svær:
1. Sæt ovnen på 250 °C.
Rids sværen helt ned til kødet, men undgå at skære i kødet, fordi udpiblende saft gør sværen blød.

 
2. Læg stegen med sværen nedad i en bradepande og hæld så meget kogende vand ved, at sværen netop er dækket.
Sæt stegen nederst i den 250 °C varme ovn og »kog« sværen 20 min.

 
3. Tag kødet op og kasser vandet.
Anbring stegen på risten over bradepanden med sværen opad og krydr med salt og peber og stik laurbærbladstykker ind hist og her.

 
4. Dæmp varmen til 160 °C, og sæt stegen på den nederste rille.
Hæld vandet ved, og kom de istandgjorte delte grønsager og evt. timiankvisten i.

 
5. Lad stegen stege 1 times tid. Suppler med vand, hvis der fordamper for meget.

 
6. Hæld stegeskyen fra bradepanden over i en skål eller andet, der tåler heden.
Sæt ovntemperaturen op til 250 °C, og brun sværen sprød i ca 15 min.
Tag stegen ud.
Et stegetermometer skal vise 70-75 °C, så er stegen let rosa (men ikke rå) mod benet.
Lad stegen hvile utildækket (ellers bliver sværen blød) i ca 10 min, så forbliver saften hvor den skal være, i kødet.

 
7. Skum skyen for fedt og si den over i en gryde. Kog den op.
Rør hvedemel eller Maizena sammen med vandet og rør det i gryden.
Lad saucen netop koge igennem og smag til med salt og evt. peber.

 
8. Skær stegen i skiver sekundet før den skal spises, ellers bliver kødet gråt, og server saucen til.
Klassisk tilbehør er hvide og Brune kartofler og rødkål.


Tips: Saucen kan farves med et par dråber kulør.
Det er vigtigt at vælge en steg med lys, blød svær, ellers kan intet gøre den sprød.
Er den rigtig lys og blød, kan man springe kogningen over, og blot stege stegen med 15 min.s bruning ved 250 °C, og færdigstegning ved 160 °C.

 
Kød af gris i dag er fra unge dyr. Kødet behøver ikke så lang stegetid som tidligere. Velstegt er flæskestegen, når den tangerer det rosa mod benet. Den må ikke være rå.
Flæskesteg kan steges helt uden vand i bradepanden. Der findes dem, der mener, at kødet ikke »steger rigtigt«, men damper, med vand i bradepanden. Så er det blot at brune stegen som herover angivet, og stege færdigt.

 
Saucen må så baseres på flæskeben brunet med urter, kogt af og ind med vand, og siet til sky.
Se Brun sauce
 

Se flere opskrifter med Flæskesteg
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.435 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her