Logo

Fiskesuppe, serbisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskesuppe, serbisk 

 
Suppe. Som aftensmad/Hovedret: 4 personer. Som forret: 6 personer.
Arbejdstid: ca 30 min. Iblødlægning: 8-10 timer, gerne natten over. Kogetid, bønner: ca 45 min. Kogetid, fond og suppe i alt: ca 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn.

 
# Ingredienser til Fiskesuppe, serbisk
500 g fiskefileter af 2-3 forskellige slags fisk (fx torsk, sej, rødspætte eller helleflynder)

 
Fiskefond:
2 l vand
1 dl tør hvidvin
fiskehoveder, -skrog og -finner
1 porre
4 skalotteløg
1 laurbærblad
5-6 hvide peberkorn

 
Endvidere:
4 skalotteløg
2 røde peberfrugter
1-2 fed hvidløg
3 spsk konc. tomatpuré
1 knsp cayennepeber
1 spsk friskhakket merian (eller 1 tsk tørret)
75 g (små) hvide bønner
salt og peber
Drys: 1 lille bdt persille
*
Sådan laves Fiskesuppe, serbisk
1. Skyl bønnerne og læg dem i blød i rigeligt koldt vand i mindst 8 timer.
Hæld vandet fra bønnerne og kog dem i frisk, koldt vand til de er møre, ca 45 min.

 
Fiskefond:
2. Gør porre og løg i stand og snit dem groft.
Kom alle ingredienser til fonden i en gryde.
Bring den langsomt i kog, skum omhyggeligt.
Lad fonden simre for svag varme uden låg i 20-25 min.
Si fonden, mål 1½ l af og kom den tilbage i gryden.

 
3. Pil skalotteløgene og hak dem fint.
Befri peberfrugterne for frøstol og kerner og skær dem i tynde strimler.

 
4. Bring fonden i kog igen.
Tilsæt skalotteløg, peberfrugter, knust hvidløg, tomatpuré og krydderier.
Lad det koge for svag varme i ca 5 min.

 
5. Gå fisken efter for småben og skær den i mundrette stykker.
Kom fisken i suppen og lad den småkoge i 4-5 min.

 
6. Varm de kogte hvide bønner i suppen det sidste minut.
Smag til med salt og peber.

 
7. Server suppen rygende varm, drysset med friskhakket persille.
Nyd suppen med godt brød eller flutes til.

 
Tips: Suppen er så mættende, at den kan gøre det ud for hovedret.
Husk at få fiskehoveder, -skrog og -finner med, hvis fiskehandleren fileterer.
 
Se flere opskrifter med Fiskesuppe
 

Se flere opskrifter med Fisk
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 8.373 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her