Her er opskriften på en fiskepaté med bl.a. æg, spinat, citron
og asparges. Opskriften er en flot sag på ethvert godt frokostbord, eller som
natmad fx nytårsaften.
(10-12 personer)
# Ingredienser
600 g fiskefilet (hellefisk, helleflynder, rødfisk, torsk
eller sej)
2 æg
3½ dl fløde
salt og peber
2 tsk basilikum
Endvidere:
450 g frossen spinat
1 spsk smør
salt og peber
reven muskatnød
Til pynt:
asparges
citron
Dressing:
3-4 dl
cremefraiche 18%
citronsaft
dild og purløg
* Tilberedning
Hak fiskefileterne gennem kødmaskinen eller
kom fisken i food processoren.
Rør æggene i et ad gangen og fløden lidt ad gangen.
Krydr med salt og peber og basilikum.
Lad farsen hvile koldt 1-2 timer.
Tø spinaten i smør ved svag varme.
Krydr med salt og peber og reven muskatnød.
Beklæd en aflang form (1½ l) med bagepapir,
så det går godt ud over kanten.
Fordel spinaten i bunden og op langs siderne.
Kom farsen i midten og fold papiret ind over fiskefarsen.
Bag patéen i vandbad ca. 1¼ time ved 175 °C.
Lad den blive kold.
Anret pateen på et fad og pynt med asparges og citron.
Smag cremefraiche til med salt og peber og citronsaft og
tilsæt fintklippet dild og purløg. Giv dressingen til.
Tips: Patéen er også velegnet som forret til en
middag.
Se alle de bedste opskrifter med Julemad og Gl. dansk mad
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv:
Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------