Logo

Fiskepaté med laks og spinat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskepaté med laks og spinat 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 40 min. Skal hvile: 1 time Bagetid: ca 1 time Afkøling: mindst 3 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. (6 personer)

 
# Ingredienser til Fiskepaté med laks og spinat:
Fiskefars:
400 g fiskekød (af sej, hvilling, torsk eller anden mager fisk)
1 tsk fint salt
1 dl hvidvin
1 dl fløde
50 g smør
2 æggeblommer
2 æggehvider
hvid peber

 
Fyld:
150 g rå laks eller ørred i tynde skiver
200 g friske spinatblade
3 spsk fintklippet dild

 
Sauce:
1 æggeblomme
½ tsk dijonsennep
1½ dl olie
1 spsk citronsaft
3 spsk hakket persille
10-12 spinatblade
ca. 1 dl cremefraiche
salt og hvid peber
Tilbehør: flutes
Aflang form: 1½ l
*
Sådan laves Fiskepaté med laks og spinat:
1. Fiskepatéen kan med fordel laves dagen før.
Skær fiske kødet i mindre stykker og bland dem med 1 tsk fint salt.

 
2. Nip spinatbladene for stilke og skyl dem godt i koldt vand.
Dyp dem et øjeblik i kogende vand.
Tag 10-12 blade fra til saucen.

 
3. Smør formen med smør. Smør også et stykke bagepapir. Fór formen med det.
Læg spinatblade i et tyndt lag i formens bund og sider.

 
4. Hak fiskekødet til farsen i foodprocessor eller blender sammen med hvidvin, fløde, blødrørt smør og æggeblommer.
Eller hak det gennem kødmaskinen og bland vin, fløde, smør og æggeblommer i.
Pisk hviderne og vend dem i farsen sammen med hvid peber.

 
5. Læg et lag fars i bunden af formen.
Læg lakse-/ørredskiverne let taglagt, så de dækker farsen i formen og drys med dild.
Læg resten af farsen over og fold bagepapiret hen over.
Stil formen koldt ca 1 time.

 
6. Sæt formen i ovnen i forvarmet vandbad, 175 °C, 1 times tid.
Stik eventuelt i patéen, kniven skal komme tør op.

 
7. Lad patéen afkøle i formen og stil den herefter koldt, gerne til næste dag.

 
Sauce:
8. Pisk æggeblomme og sennep sammen i en skål.
Pisk olien i lidt ad gangen i en tynd stråle og rør godt, så mayonnaisen ikke skiller.
Den skal røres blank og glat mellem hver tilsætning af olie.
Tilsæt citronsaft, persille, de resterende spinatblade hakket fint, og så meget cremefraiche, at konsistensen bliver passende lind.
Smag til med salt og peber.
Saucen kan også blendes. Sørg for, at alle ingredienser er lige kolde.

 
9. Server patéen i skiver og server saucen til sammen med flute.

 
Tips: Saucen kan laves af færdigrørt mayonnaise smagt til på samme måde.
Patéen smager bedst, hvis den får lov at »sætte sig«, dvs. stå mindst 3 timer koldt, før der skæres af den. Gerne til næste dag.
Bages patéen i porcelænsform eller ovnfast fad, er bagetiden ca 10 min. længere.

 
Se flere opskrifter med Fisk
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 12.836 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her