'Fiskekrydret' er et ord fra sichuankøkkenet, som betyder,
at retten er tilberedt med krydderier, der normalt anvendes til fisk.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 25 min.
Tilberedning: 10 min.
# Ingredienser
2 spsk tørrede svampe (fx skovøresvampe)
250-300 g svinemørbrad
1 tsk salt
2 tsk jævning
3 spsk vegetabilsk olie
1 fed hvidløg, fint hakket
½ tsk finthakket, frisk ingefær
2 forårsløg, fint hakkede, det hvide og det grønne hver for
sig
2 stilke bladselleri, i tynde skiver
½ tsk sukker
1 spsk lys sojasauce
1 spsk chilisauce
2 tsk risvineddike
1 tsk risvin eller tør sherry
nogle dråber sesamolie
* Tilberedning
1. Svampene udblødes i varmt vand i ca. 20 min, skylles i
koldt vand, til vandet er klart.
Afdryppes og skæres i strimler.
2. Skær kødet i tynde strimler.
Det vendes derefter i en skål med 1 knivspids salt og
halvdelen af jævningen.
3. Hæld 1 spsk af olien i en forvarmet wok.
Tilsæt kødet og lynsteg i ca. 1 minut, eller til det
begynder at tage farve.
Tages op med hulske og sættes til side.
4. Varm resten af olien i wokken.
Tilsæt hvidløg, ingefær, det hvide af forårsløgene, svampe
og selleri og lynsteg i 1 min.
5. Læg kødet tilbage i wokken sammen med salt, sukker,
sojasauce, chilisauce, eddike og vin.
Bland det godt og rør konstant i 1 min.
6. Til sidst tilsættes den grønne del af forårsløgene og
resten af jævningen samt sesamolie.
Rør til saucen er jævnet.
Hæld retten på et varmt fad og server straks.
Næringsindhold:
Kalorier 183. Sukker 0,2 g. Proteiner
14 g. Fedt 13 g. Kulhydrater 3 g. Mættede fedtsyrer 3 g.
Kokkens tip
Skovøresvampe, også kaldt skyøresvampe, er tørrede,
grå-sorte svampe, som i stort omfang anvendes i sichuankøkkenet. De udblødes
altid i varmt vand inden anvendelse. De har en fast konsistens og mild smag.
De kinesiske svampe kendes også som
muersvamp og træsvamp og sælges normalt i tørret stand. De er ret store og det
kan være en god ide at dele dem før udblødning. Fjern også stilke der stadig er
hårde efter opblødningen.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Svinekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.