Logo

Fiskegratin Florentine

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskegratin Florentine 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca 30 min. Kogetid, sauce: 2-3 min. Kogetid, spinat: 2-3 min. Bagetid: ca 20 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. (4 personer)

 
# Ingredienser til Fiskegratin Florentine:
500 g fiskefileter (rødspætte, kuller, torsk, søtunge, rødtunge)
700-800 g frisk spinat (eller 400 g dybfrossen helbladet)
75 g pillede rejer (evt. dybfrosne)
1 spsk citronsaft
salt og peber

 
Ostesauce:
30 g smør (ca. 2 spsk)
30 g hvedemel (ca. 3 spsk)
3 dl mælk
1 dl fløde
2 æggeblommer
100 g reven gruyere eller emmentaler
salt og peber
Endvidere: smør til formen
1-2 spsk usødet rasp
ovnfast fad
*
Sådan laves Fiskegratin Florentine:
Ostesauce:
1. Smelt smørret i en tykbundet gryde, tilsæt melet under omrøring og spæd derefter med mælk og fløde.
Rør saucen glat og lad den koge nogle få min.

 
2. Tag saucen fra varmen lad den gå af kog, rør æggeblommerne og den revne ost i.
Smag til med salt og peber.

 
3. Skyl spinat bladene godt i koldt vand. Rib dem for rod og grove stilke.
Damp bladene under låg med det vand, der hænger ved, til de er faldet sammen.
Spul dem herefter koldt i en sigte. Sådan bevarer de farve og smag bedst.
Dybfrossen spinat skal blot tø igennem.

 
4. Læg spinaten i bunden af et smørsmurt ovnfast fad.
Anbring fiskefileterne oven på spinaten, dryp med citronsaft og krydr med salt og peber.
Fordel rejerne herpå og hæld til sidst ostesaucen over, så fisk og spinat er helt dækket.
Drys med rasp og sæt fadet i ovnen ved 200 °C i ca 20 min, til overfladen er smukt gylden.
Server retten direkte fra ovnen med flutes og eventuelt en frisk tomatsalat til.

 
Tips: Dybfrosne fiskefileter kan ligeledes benyttes til retten, blot de tøs op forinden.
Rejerne kan udelades.
Florentine (gastronomi) – er en gastronomisk betegnelse for "med spinat"
Florentine er også et pigenavn og navnet på en dansk nøgenmodel malet af blandt andre Eckersberg.

 
Se flere opskrifter med Fisk
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 11.617 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her