Logo

Fiskegelérand med ærter og asparges

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskegelérand med ærter og asparges 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 10-12 min. Geleringstid: Mindst 5 timer, gerne til næste dag. Middelsvær at lave. Mellem pris. (4 personer)

 
# Ingredienser til Fiskegelérand:
4 fiskefileter (rødtunge- eller rødspætte-)
100 g (frosne) grønne ærter
6-7 friske hvide asparges eller en lille dåse
1 lille rød peber
100 g pillede rejer
4-5 dildkviste

 
Kogelage:
2 dl vand
1 dl tør hvidvin
1 spsk vineddike
3-4 dildkviste
½ tsk salt

 
Endvidere:
1 dl aspargesvand
1 dl tør hvidvin
7 blade husblas
Tandstikkere
Randform: 1 l
*
Sådan laves Fiskegelérand:
1. Skær fileterne igennem på langs.
Rul dem sammen fra hale mod hoved og stik en tandstikker gennem hver sammenrullet filet.

 
2. Bland ingredienserne til kogelagen i en gryde og lad den koge op.
Dæmp varmen og kog fiskerullerne lige netop møre 4 min ved meget svag varme og lad dem trække yderligere et par min. i kogelagen.
Tag dem op, fjern tandstikkerne og si kogelagen, nemmest gennem et kaffefilter.

 
3. Skræl aspargesene, hvis der bruges friske (se Asparges) og skær dem i få cm lange stykker og kog dem 6-8 min. i letsaltet vand. Tag dem op, lad dem dryppe af, men gem kogevandet.


4. Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand i 5 min.

 
5. Bland den siede kogelage med aspargeskogevandet (eller evt. dåselage) og hvidvin. Der skal være godt ½ liter i alt.
Kog lagen op og tag den fra varmen.
Knug husblassen fri for vand og smelt den direkte i den hede lage.
Rør, til den er helt opløst og lad det køle lidt af.

 
6. Befri peberfrugten for frøstol og kerner og skær den i smalle ringe og del dem i halve. Skyl dildkvistene og del dem i mindre buketter.

 
7. Hæld lidt af lagen i bunden af den skyllede randform, lad den stivne let og læg nogle af de halverede peberfrugtringe og dildkviste dekorativt i bunden af formen. Fordel herefter fiskeruller, ærter, asparges, rejer og de resterende peberfrugtstykker og dildkviste pænt i formen.
Hæld den afkølede lage over, så snart den begynder at tykne, men før den stivner helt.

 
8. Sæt formen tildækket i køleskab i mindst' 5 timer, gerne til næste dag.

 
Anretning:
9. Skær forsigtig geléranden fri af formens sider.
Hold formen kort i varmt vand og vend straks randen ud på et koldt fad.
Eller læg randen med bunden opad på et koldt fad, læg en hårdt opvredet, varm klud over så slipper randen straks. '

 
Tips: Retten her kan med fordel laves dagen før. Ingredienserne kan varieres fx med jomfruhummerhaler broccolibuketter og tomater.
Grønne asparges er også godt, og de skal ikke skrælles.
En krydret, kold sauce af cremefraiche og mayonnaise eller flødeost, rørt med friskhakkede krydderurter, estragon, kørvel og persille, er godt til. Se fx Agurke-dilddip, Avocadodressing, Brøndkarsesauce kold, Cremefraiche-sauce, kold, Dildsauce, kold og Dip.

 
Sådan laves Fiskegelérand:


Fiskegelérand med ærter og asparges 
1. Skær fileterne igennem på langs.
Rul dem sammen fra hale mod hoved og stik en tandstikker gennem hver sammenrullet filet.


Fiskegelérand med ærter og asparges 

2. Kog fiskerullerne netop møre og lad dem trække i kogelagen.
Tag dem op, fjern tandstikkeren og si kogelagen.



Fiskegelérand med ærter og asparges

3. Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand i 5 min.
Knug den fri for vand og smelt den direkte i den hede kogelage.
Rør, til den er opløst.



Fiskegelérand med ærter og asparges

4. Hæld lidt af lagen i bunden af den skyllede randform, lad den stivne let og læg nogle halverede peberfrugtringe og dildkviste i bunden.


Fiskegelérand med ærter og asparges 

5. Fordel fiskeruller, ærter, asparges, rejer og de resterende peberfrugtstykker og dildkviste pænt i formen.


Fiskegelérand med ærter og asparges 

6. Hæld den afkølede lage over, så snart den begynder at tykne, men før den stivner helt.
Sæt formen koldt i mindst 5 timer.

 
Se flere opskrifter med Fisk
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 12.854 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her