Logo

Fish 'n' chips

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fish n chips 


Torsk of the town: Sådan laver du fish 'n' chips derhjemme

Kun en tåbe tror, at det er madgriseri at komme dyr fisk i frituren. Hvis man bare har pakket den godt ind, beholder den al sin fornemme smag og struktur under overfrakken.

 
# Ingredienser
Fish and chips:
800 g torsk i filet (alternativt hvidsej, hvilling, lange eller kuller)
800 g bagekartofler
1 liter solsikkeolie
225 g hvedemel
380 ml øl, gerne noget mørkt og maltet, fx Newcastle Brown Ale
1 spsk cognac
3 tsk bagepulver med top

 
Sauce tartare:
4 æggeblommer
2 dl vindruekerneolie
2 tsk æbleeddike
¼ tsk salt
1 tsk kaperslage
1 spsk cremefraiche 18%
1 stor spsk kapers
1 lille håndfuld drueagurker
1 lille bakke karse
Et par stilke bredbladet persille

 
* Sådan gør du
Den vigtigste ingrediens i en vellykket fish and chips er friskhed. Frisk fisk, selvfølgelig. Men også frisk fritureolie, som adskiller resultatet fra smagen af grillbar. Den næstvigtigste er en god panade, der både smager godt og beskytter fisken mod udtørring under stegningen. Torsk er et klassisk og godt valg, men står du med en kulmule eller en sej, vil de heller ikke blive kede af en sidste svømmetur i den varme olie.

 
Hjemmelavet Fish 'n' Chips
Skær kartoflerne ud i fingertykke stave, læg dem i geledder på en bradepande beklædt med bagepapir, dryp dem med olie, og bag dem i ovnen ved 175 °C, indtil de er gyldne og sprøde, ca 45 min.

 
Skær torsken ud i 1-2 stykker per kuvert.
Fjern rester af ben, hvis du støder på dem. Krydr med salt og peber.
Pisk mel, bagepulver og øl sammen til en glat dej.
Den skal gerne have konsistens som let pisket flødeskum og hænge godt fast til alt, hvad man putter i den.
Vend torskestykkerne i panaden, til de er fuldstændig svøbt i den, men sørg for, at det kun er et tyndt lag. Det er ikke rart, hvis der er for meget dej rundt om den færdige fisk.
Dup eventuelt overskydende panade af på et stykke bagepapir.

 
Varm olien op i en gryde eller kasserolle med høje kanter.
Test temperaturen med en lille klat panade – når den lynhurtigt stiger til overfladen og tager farve, er den klar.
Kom nu dine torskestykker op i frituregryden.
Hold med fingrene i den fjerneste ende og lad forsigtigt resten af stykket glide ned i olien, inden du slipper det. Jo mindre det plasker, desto mindre brænder du fingrene.

 
Steg fisken ca 5 minutter, eller indtil fisken er ravgylden, tag den op af frituren med en hulske.
Dryp den af på et stykke avis, og drys med rigelig flagesalt.

 
Servér med de varme kartofler fra ovnen (de må også gerne få en tur i frituren, hvis du synes, men det er ikke nødvendigt) og sauce tartare.

 
Englænderne serverer altid retten med malteddike, der supplerer panadens nøddeagtige maltsmag, men det er ikke altid så nemt at finde herhjemme. Æbleeddike er et lækkert alternativ.

 
Sådan laver du sauce tartare
Sørg for at alle ingredienser har nogenlunde samme temperatur, så skiller mayonnaisen ikke så let.
Pisk æggeblommer, æbleeddike, kaperslage og salt, indtil æggeblommerne bliver hvidlige og luftige.
Pisk lidt efter lidt olien ind i æggemassen. Begynd med nogle få dråber ad gangen, sæt løbende oliemængden op og hold pause med at hælde indimellem, mens du pisker massen ensartet.
Rør mayonnaisen med cremefraichen, så den får en lidt mere lind konsistens.
Hak krydderurterne fint og kapers og cornichoner groft. Vend dem i dressingen.
Smag eventuelt til med salt, peber og syre.
En lidt syrlig sauce kan være rar til den fede fisk.

 
INFO: Fish and chips er en populær fastfoodret fra Storbritannien. Fish'n'chips er friturestegt fisk serveret med pomfritter. I England blev fish and chips serveret i gårdagens avis, men det sker i dag yderst sjældent af helbredsmæssige grunde. Utrykt avispapir bruges dog nogle steder.

 
Fish and chips er en populær fastfoodret fra Storbritannien. Fish'n'chips er friturestegt fisk serveret med pomfritter. I England blev fish and chips serveret i gårdagens avis, men det sker i dag yderst sjældent af helbredsmæssige grunde. Utrykt avispapir bruges dog nogle steder. Husholdningssalt, eddike og ærtemos bliver ofte brugt til fish and chips.

 
Fish and chips er også en del af det irske køkken.
Fiskeretten er populær over hele kloden. I Danmark har retten navnet fiskefileter, men til forskel fra fiskefileter, der bliver paneret og pandestegt, bliver fisken i fish and chips vendt i en tynd dej, oftest bestående blot af øl og mel ("beer battered"), dybstegt, og serveret i dejen sprød, tyk og porøs.
De pommes frites (chips), som bliver serveret i England, er tykke og bløde, til forskel fra de amerikanske (Fries).

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 10.826 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her