Logo

Figentærte, tyrkisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Figentærte, tyrkisk 

 
Dessert. Arbejdstid: 30 min. Iblødlægning: 2 timer Kogetid: ca 20 min. Afkøling, dej: mindst 30 min. Bagetid: ca 25 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. (6 personer)

 
# Ingredienser til Figentærte, tyrkisk:
Fyld:
250 g tørrede figner
2 dl iblødsætningsvand
½ usprøjtet citron
¼ tsk anis
½ tsk kanel
25 g hasselnøddekerner

 
Tærtebund:
125 g smør
60 g grahamsmel (1 dl)
60 g hvedemel (1 dl)
20 g havregryn (¾ dl)
1 lille æg
1 spsk koldt vand
2 tsk sukker

 
Pynt:
1½ dl piskefløde
Tærteform: 22 cm
*
Sådan laves Figentærte, tyrkisk:
Fyld:
1. Sæt fignerne i blød i et par timer i så meget vand, at det dækker.

 
2. Hak fignerne fint og kom dem i en gryde med 2 dl af iblødsætningsvandet og saften og skallen af den halve citron.

 
3. Lad blandingen koge for svag varme ca 20 min.
Tilsæt eventuelt lidt mere vand, så figenmosen ikke koger tør.

 
4. Hak hasselnøddekernerne og rør dem i figenmosen sammen med anis og kanel.
Tag gryden fra varmen og lad fyldet køle af.

 
Tærtebund:
5. Bland hvedemel, grahamsmel og havregryn.

 
6. Hak smørret i melet med en kniv.
Bland sukkeret i og ælt hurtigt dejen sammen med ægget og det kolde vand.

 
7. Lad dejen hvile omvundet køligt ca 1 time.

 
8. Rul dejen tyndt ud på et melet bord og læg den i tærteformen.
Sørg for, at den går godt op ad siderne.
Rul eventuelt kagerullen henover tærteformen, så kanten bliver ensartet afsluttet.

 
9. Dæk dejen med folie og fyld formen med tørrede linser, ærter eller salt, for at tærte bunden ikke skal bule op.
Forbag den 10 min. Fjern folie og indhold.

 
10. Bag tærtebunden yderligere 15 min. ved 200°C.

 
11. Tag tærtebunden ud og lad den afkøle.

 
12. Fordel fyldet i den afkølede tærtebund.
Pisk fløden stiv og sprøjt den over fignerne i et pænt mønster.

 
Tips: Hasselnøddekernerne kan erstattes af andre nødder, fx cashewnødder, mandler el­ler valnødder.
Kan fryses uden flødeskum. Holdbarhed: 4 måneder.

 
Se alle de bedste opskrifter med Figen
Se flere opskrifter med Dessert 

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.853 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her