Logo

Fettuccine verdi Bolognese - Grøn båndspaghetti med kødsauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fettuccine verdi Bolognese - Grøn båndspaghetti med kødsauce 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Kogetid, sauce: ca 30 min. Kogetid, båndspaghetti: 7-9 min. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. (4 personer) 

 
# Ingredienser til Fettuccine verdi Bolognese:
400 g fettuccine verdi (grøn båndspaghetti)
1 spsk olie
40 g smør

 
Kødsauce:
50 g letrøget bacon eller rå (Parma)skinke
250 g hakket oksekød
100 g kyllingelever
1½ dl rød- eller hvidvin
2 dl (okse)bouillon
2 spsk (oliven) olie
1 spsk konc. tomatpuré
4 modne tomater (friske eller flåede på dåse)
1 løg
1-2 fed hvidløg
1 gulerod
1 stængel blegselleri eller et stykke selleri
1 spsk finthakket persille
1 kvist frisk oregano eller 1 tsk tørret
reven muskatnød
salt og peber
Tilbehør: friskreven parmesanost
*
Sådan laves Fettuccine verdi Bolognese:
Kødsauce:
1. Hak løget groft og hvidløget fint, riv guleroden groft og snit blegselleristænglen eller riv selleristykket fint.

 
2. Skold og flå tomaterne eller lad dåsetomaterne dryppe af.
Befri tomaterne for kerner og hak kødet groft.

 
3. Skær baconen eller skinken i små stykker.
Lad baconstykkerne brune i eget fedt og tilsæt derefter olien, eller brun skinken i olien.

 
4. Tilsæt løget og svits det.
Lad hvidløget svitse med et øjeblik og tilsæt derpå gulerod og blegselleri eller selleri.

 
5. Hak kyllingeleveren og tilsæt den sammen med det hakkede oksekød.
Svits det, mens det vendes rundt, så det bruner jævnt.

 
6. Tilsæt koncentreret tomatpuré, tomatkød, vin, bouillon, persille og oregano.
Krydr saucen med reven muskatnød, salt og peber.
Lad den koge for svag varme i ca 30 min under låg.
Er den for tynd, kan den koge ind for god varme uden låg.

 
Båndspaghetti:
7. Bring rigeligt letsaltet vand i kog.
Tilsæt 1 spsk olie og lad båndspaghettien koge 7-9 min.

 
8. Hæld vandet fra og lad båndspaghettien løbe af et øjeblik i et dørslag.
Kom den i en varm skål og lad en klat smør smelte ned over.
Server straks med kødsaucen til.
Sæt et stykke parmesanost og et rivejern på bordet, eller server reven parmesanost til i en skål.

 
Tips: Kødsaucen er en klassisk Bolognasauce. Den kan serveres til alle former for pasta.
Saucen kan tilsættes 1 dl fløde til sidst, det vil gøre den mere glat.
I stedet for 1 spsk tomatpuré og 4 tomater kan du bruge 3 spsk koncentreret tomatpuré.
Færdigreven, industrielt pakket parmesanost er ofte salt og harsk. Køb i stedet et lille stykke parmesanost og lad hver især rive lidt over sin portion, det er meget drøjt. Vil du ikke ofre den friskrevne parmesanost, må du hellere bruge en friskreven dansk ost (fx grana).
Kødsaucen kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 
Se flere opskrifter med Fettuccine  
Se flere opskrifter med Pasta  

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 7.566 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her