Fennikel stammer oprindeligt fra Balkanhalvøen. Det er en
hvid og lysegrøn knold af skærmplantefamilien, hvis bladskeder er kraftigt
opsvulmede med en dildagtig top.
Fennikel har en dejlig markant lakridsagtig smag og er en
gedigen smagsgiver i køkkenet i både rå og tilberedt tilstand. Er du vild med
smagen af anis, må du prøve at spise fennikel. Den er rig på A-, B- og
C-vitamin, mineraler, kostfibre og så indeholder den æteriske olier.
Fennikel. Engelsk: Fennel, root. Latin: Foeniculum vulgare
Sæson: Dansk: juni-november. Import: hele året
Holdbarhed: 7-8 dage ved 8-10 °C
Fennikel kan holde sig et par dage ved køkkentemperatur og
op til tre uger i køleskab. Pak dine små knolde ind i film eller i en
plastpose, så holder din fennikel sig frisk og sprød.
Frysning: Fennikel kan fryses og skal blancheres i ca. 4
min. Skæres i kvarte eller halve. For at undgå misfarvning kan der tilsættes
citronsyre eller citronbåde til vandet.
Anvendelse: Den korte stængeldel og de grønne stilke
afskæres. De friske grønne dildlignende stængler skæres af, men kan bruges som
pynt ligesom dild. Fenniklen skylles. Svind: ca 10%
Rå, koges eller dampes; kvarte ca. 15 min., skiver ca. 2-5 min.
Anvendes bl.a. som godt tilbehør til fisk.
Tips til tilberedning:
Kan snittes meget tyndt på pålægsmaskine eller mandolinjern
og bruges rå i salater, som når du laver råkost af hvidkål
Er også velegnet som sommerens ”rodfrugt” i tern i
gryderetter, let dampet og marineret som følge i pastaretter
Friskdampede tern af fennikel er også eminent vendt i
couscous og bulgur
Snit fennikel helt tyndt og mariner med olie, citron,
den dildagtige top og havsalt
Fennikel stammer fra Middelhavsområdet. Hovedsageligt fra
Sydvest Asien og Ægypten og har en anislignende aroma, men er sødere og mere
aromatisk. Aromaen kommer fra anethole, en aromatisk forbindelse, som også
findes i anis og stjerneanis.
Fennikel blev sammen med have-malurt og anis brugt til at fremstille absinth.
Fennikel er en skærmplante, hvis bladskeder er kraftigt opsvulmede.
Disse saftige bladskeder er sammenknyttet til et lille fast “hoved”, som udgør
grønsagen.
Fennikel anses for at være en af de ældst dyrkede grønsager.
Opskrifter med Fennikel
Tilbage til Råvarer.