Logo

Fasanragout

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fasanragout 

 
Aftensmad Hovedret Vildt. Arbejdstid: 40 min. Marineringstid: 1 time Kogetid, bouillon: 30 min. Svær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. (4 personer) 

 
# Ingredienser til Fasanragout:
2 små fasaner
4 tynde skiver letsaltet flæsk
30 g smør
4 cl cognac eller calvados
salt og hvid peber

 
Fasanbouillon:
fasanskrogene
30 g smør eller et par spsk olie
1 lille gulerod
3 skalotteløg
evt. selleritop
4 dl vand
1 dl hvidvin
salt og hvid peber

 
Sauce:
30 g smør
2 spsk hvedemel
ca. 4 dl fasanbouillon
salt og hvid peber
Ragout:
saucen
200 g champignon
smør
det marinerede fasankød
evt. salt og peber
Ovnfast fad
*
Sådan laves Fasanragout:
1. Gør fasanerne i stand. Se Fasan.
Smelt smørret i en stegegryde og brun fasanerne på alle sider.
Tag dem op og ombind dem med flæskeskiverne.
Se især til, at lår og bryst er dækket.

 
2. Læg fasanerne i et ovnfast fad og sæt dem i en 200 °C varm ovn.
Steg dem 20 min. Tag dem ud og fjern flæsket.

 
3. Skær kødet fra skrogene og del det i mundrette stykker.
Læg det i en skål og hæld calvados eller cognac over.
Lad det stå ca 1 time. Vend af og til.

 
Fasanbouillon:
4. Hak fasanskrogene i mindre stykker med en skarp, tung kniv.
Brun dem i den angivne mængde fedtstof i samme gryde, som fasanerne blev brunet i.

 
5. Kom de istandgjorte delte gulerødder og løg ned til skrogene (evt. selleri top) og svits det kort.
Kom vand og hvidvin ved.
Lad bouillonen koge op, tilsæt lidt salt og lad den koge småt under låg en halv time. Si den.

 
Sauce:
6. Smelt smørret til saucen i en gryde, der kan rumme både sauce og fasankød.
Rør melet i og lad det brune let, mens det røres glat.
Spæd med fasanbouillonen og lad saucen koge 5 min under hyppig omrøring.

 
Ragout:
7. Befri svampene for rodskive, skyl dem kort under rindende, koldt vand og tryk dem straks tørre.
Del store en eller flere gange.
Svits svampene få min. i smør på en pande.

 
8. Kom svampe og fasankød med »marinade« i saucen og kog det igennem.
Smag til med salt og peber.

 
9. Anret ragouten i et varmt lågfad og server med flutes, nudler eller pillekartofler til.
En frisk salat med æbler og smalle selleristrimler (holdt kort i kogende vand og skyllet koldt), klæder også.

 
Tips: Ragouten kan tilberedes i god tid, også dagen før, og varmes, når den skal bruges.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.

 
Se alle de bedste opskrifter med Fasan

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 9.862 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her