Logo

Dyreryg med vildtsauce og svampe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dyreryg med vildtsauce og svampe 

 
Aftensmad Hovedret Vildt. Arbejdstid: 40 min. Kogetid, bouillon: 1 time Stegetid: 45-50 min. Kogetid, sauce: ca 10 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 6 personer.

 
# Ingredienser til Dyreryg med vildtsauce og svampe:
2 kg dyreryg
75 g smør
salt og peber

 
Vildtbouillon:
flækkede ben og afpuds fra dyreryg
50 g smør
1 løg
1 gulerod
evt. ½ skive selleri (50-60 g)
1½ vand
1 laurbærblad
1 kvist timian
1 spsk konc. tomatpuré
6 enebær
8 peberkorn
1 tsk salt

 
Vildtsauce:
500 g champignon eller blandede svampe
50 g smør
1 fed hvidløg
2 dl rødvin
2 enebær
1 kvist timian
2 tsk Maizena
salt og peber
*
Sådan laves Dyreryg med vildtsauce og svampe:
Vildtbouillon:
1. Gør grønsagerne i stand og hak dem groft eller skær dem i små terninger.
Varm smørret godt i en gryde og brun først ben og afpuds, så grønsagerne heri.

 
2. Hæld vandet ved og lad det koge op.
Skum godt og tilsæt laurbærblad, timiankvist, tomatpuré, de let knuste enebær, peberkornene og saltet.
Lad bouillonen koge for svag varme under låg ca 1 time.
Si den og sæt den til side.

 
3. Sæt ovnen på 250 °C.

 
Kød:
4. Puds kødet fri for sener og hinder, gnid det med salt og peber og læg dyreryggen i bradepanden.

 
5. Fordel de tynde smørskiver over kødet og brun dyreryggen i ovnen ca 5 min ved 250 °C.
Det skal netop skifte farve.

 
6. Dæmp varmen i ovnen til 170 °C og hæld den siede vildtbouillon i bradepanden, når temperaturen er dalet, ellers fordamper den omgående.
Lad dyreryggen stege videre 40-45 min, afhængigt af hvor høj den er.
Dryp jævnligt med stegeskyen.

 
7. Tag dyreryggen ud, læg folie omkring kødet, eventuelt også et viskestykke, og lad den hvile.
8. Si skyen fra bradepanden op i en skål.

 
Vildtsauce:
9. Skær rodskiven af svampene, skyl dem kort og tryk dem tørre.
Skær dem i skiver og svits dem i smør i en gryde.
Hak hvidløgsfeddet fint og lad det svitse med et øjeblik.

 
10. Tilsæt 3 dl af den siede sky, rødvinen, enebærrene, bladene fra timiankvisten, salt og peber.

 
11. Lad saucen koge ca 10 min og tilsæt så Maizena udrørt i lidt vand.
Smag saucen til.

 
Anretning:
12. Skær dyreryggens fileter fra benet og skær dem i skiver på skrå.
Læg kødet tilbage på ryggen, så den ser hel ud.
Server saucen med aspargeskartofler eller anden fast pillekartoffel til.

 
Tips: Saucen kan eventuelt farves med lidt kulør.
Tørrede svampe kan bruges, også til at blande med champignon.
Læg dem i blød i lunkent vand, til de har genvundet faconen.
Det varer omkring 1 time afhængig af art.

 

Se alle de bedste opskrifter med Dyrekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 14.392 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her