Logo

Dyrekølle, ovnstegt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dyrekølle, ovnstegt 

 
Aftensmad Hovedret Vildt. Arbejdstid: 25 min. Stegetid: ca 1½ time. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 8 personer.

 
# Ingredienser til Dyrekølle, ovnstegt:
1 dyrekølle (ca 2 kg)
8-10 hele enebær
salt og peber
75 g smør
5 dl vildtbouillon

 
Sauce:
4 dl stegesky
2 dl rødvin
2 spsk rønnebærgelé
1½ tsk Maizena
4 spsk koldt vand
25 g smør
salt og peber
et par spsk rønnebærgelé
*
Sådan laves Dyrekølle, ovnstegt:
1. Puds køllen fri for sener og lignende.
Knus enebærrene i en morter.
Gnid køllen med knust enebær, salt og peber.
Fordel halvdelen af smørret over.

 
2. Læg køllen på ovnristen over bradepanden.
Sæt køllen i en 225°C varm ovn i 15 min.
Tag den ud og dæmp varmen til 160 °C.

 
3. Hæld bouillonen i bradepanden, når temperaturen er dalet, ellers fordamper væsken for hurtigt.
Læg resten af smørret over og steg videre i 1 times tid.
Se til, at der er rigelig væske under stegningen, og dryp flittigt.

 
4. Stik i kødet med en nål, hvor kødet er tykkest.
Saften skal være svagt rosa, så er kødet det også.
Tag stegen ud og pak den ind i folie og dæk med et viskestykke.
Lad køllen hvile sådan mindst 10 min, så når varmen at fordele sig ensartet i kødet, og saften bliver hvor den er.

 
Sauce:
5. Si stege skyen over i en gryde.
Tilsæt rødvinen; der skal være mindst 6 dl væske.
Lad dette koge et par min. for god varme uden låg.

 
6. Rør Maizena ud i det kolde vand. Hæld det i saucen under omrøring.
Lad saucen koge et par min. Smag til med salt og peber.
Opløs et par spsk rønnebærgelé i saucen og lad den koge op.

 
Udskæring:
7. Læg et snit langs køllen s fladeste side og løsn benet med en række små snit.
Vrid benet ud. Skær køllen i skiver på tværs af muskelfibrene.
Pillekartofler og waldorfsalat er klassisk tilbehør.

 
Tips: Køllen kan udbenes inden stegning, se Dyrekølle, udbening af.
Saucen kan tilsættes lidt piskefløde. Vildtbouillon kan koges på afpuds og/eller ureelt vildt, der kan købes hos vildthandleren.
Champignon, rødvinsdampede, Champignonsalat eller Champignon med sneglesmør kan serveres til.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Dyrekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 11.595 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her