Dip - avocado,
chili, senneps, grøn, hvidløg og ostedip | let og godt på Kogebog.dk 💘
Tilbehør Sauce. Arbejdstid: ca 5-10 min. pr. stk. Let at lave. Mellem pris.
# Ingredienser til Avocado-dip:
2 avocado
1¾ dl cremefraiche
2 spsk citronsaft
1 knsp cayennepeber
salt og peber
lidt finthakket
purløg til pynt
*
Sådan laves Avocado-dip:
Blend avocadokødet
med citronsaft eller mos det gennem en sigte.
Rør cremefraiche i
og smag til med krydderier. Drys purløg over.
---
# Ingredienser
til Chili-dip:
1¾ dl cremefraiche
1 dl ymer eller cremefraiche
2 spsk konc. tomatpuré
1 spsk chilisauce
nogle dråber tabasco
salt og peber
*
Sådan laves Chili-dip:
Rør ingredienserne
sammen, smag saucen til og drys eventuelt lidt paprika over ved servering.
---
# Ingredienser
til Sennepsdip:
1¾ dl cremefraiche
1 dl yoghurt naturel
1-2 spsk stærk
fransk sennep
1 spsk citronsaft
1 hårdkogt
æggeblomme
salt og peber
*
Sådan laves Sennepsdip:
Mos æggeblommen ud
med lidt af cremefraichen, bland de øvrige ingredienser i og smag til med salt
og peber.
---
# Ingredienser
til Grøn dip:
1¾ dl cremefraiche
100 g kvark
3-4 spsk finthakket
persille
2-3 spsk finthakket
purløg
2 spsk finthakket
dild
2 spsk finthakkede
basilikumblade
salt og peber
*
Sådan laves Grøn
dip:
Rør cremefraiche og
kvark sammen.
Rør krydderurterne i
og smag til med salt og peber.
Pynt med lidt hakket
grønt før servering.
Andre krydderurter
kan bruges.
Til skaldyr kan fx
dildsmagen forstærkes, og der kan krydres med finthakket fennikeltop.
---
# Ingredienser
til Hvidløgs-dip:
1¾ dl cremefraiche
1 dl Cultura eller
A-38
½ revet løg
2 knuste fed hvidløg
3-4 spsk hakket
persille
salt og peber
*
Sådan laves Hvidløgs-dip:
Rør samtlige
ingredienser sammen og smag dip'en til med salt og peber.
---
# Ingredienser
til Oste-dip:
1¾ dl cremefraiche
1 dl mayonnaise
75 g roquefort eller
en krydderurte smøreost
salt og peber
*
Sådan laves Oste-dip:
Mos osten gennem en sigte
og rør den jævn med cremefraiche og mayonnaise.
Smag til med salt og
peber.
---
Tips: Dip'ene
har godt af at hvile en times tid i køleskabet inden brug.
Ordet dip er hentet
i engelsk og betyder at dyppe. Det er efterhånden gået over til at betegne en
kold, tyk dressing, der bruges sammen med snacks, grønsager, skaldyr m.m. Hvor
emnet er egnet, kan man sætte en pind i. Cremefraiche er velegnet som
hovedingrediens. Den kan bruges alene eller den kan røres op med andre
surmælksprodukter og mayonnaise, alt efter smag og efter hvor fed dip'en
ønskes. Dip'en er lettere at få tyk nok (så den ikke løber), hvis man bruger cremefraiche,
der har stået nogle dage i køleskab. Dip kan serveres som tilbehør til drinks
før en middag, og således udgøre en lille forret. Vælg et par dips, der gerne
må være meget forskellige.
Dip kan også bruges
som salatdressing eller som kolde saucer til kød og fisk.
Se alle de bedste opskrifter med Dip
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------