Desserter er, til
trods for hvad mange mener, ikke noget nyt fænomen. Honning, nødder og naturens
frugter står og har stået på menuen selv i de mest primitive samfund og vore
bondeforfædre brugte »sødretten« som et ekstra energitilskud til det hårde,
daglige arbejde. De benyttede egne produkter: mælk, fløde, æg, mel og frugter.
Med lidt variationer er det såmænd det samme, vi spiser i dag.
En hverdagsbudding
kan godt se spændende ud (se opskrift på vaniljebudding).
Valg af dessert
Efterretten kan have
mange funktioner. Måske skal den blot være et festligt punktum på en god
middag; måske skal den være et plaster på et beskedent måltid.
Efterretten skal naturligvis være afstemt efter resten af måltidet, og de gode,
gamle regler med sødt efter surt, lyst efter mørkt, tyndt efter tykt gælder
også her. Variation er nøgleordet. Lad være med at give en fløderand efter en
flødesauce. Rødgrød er heller ikke sagen, hvis man har fået tomatsuppe til
forret. Man skal søge kontrasterne i både smag, udseende og konsistens.
Fløde
Fløde er en
uundværlig ingrediens i mange desserter. Til buddinger, creme og andre »koqte«
retter kan man nøjes med at bruge den billige kaffefløde.
Til kolde desserter,
især de luftige, er piskefløden at foretrække. Som navnet siger, pisker man
luft ind i fløden - og får det skylette flødeskum. Brug kolde redskaber, skål
og piskeris, og sørg for, at fløden er kold, så opnår man det bedste resultat.
Fold (vend) flødeskummet i (se under æg).
Af 1 dl piskefløde
får man ca. den dobbelte mængde flødeskum.
Andre
mejeriprodukter
Piskefløde og
flødeskum kan ofte erstattes af creme fraiche, som har en mere frisk smag. Den
fås med 18%,38% - og visse steder 50% - fedtindhold. Hvis cremen skal varmes
op, bør man mindst bruge 38%, så skiller retten ikke.
løvrigt er mange
andre mælkeprodukter velegnede til desserter: sødmælk, kærnemælk, ymer, etc.
Æg
Naturligvis bør man
bruge friske æg - eller så friske som det nu kan lade sig gøre at skaffe dem i
disse »fabrikstider«.
Æg varierer meget i
størrelse; i disse opskrifter er brugt æg, der vejer 60-65 g - størrelse nr. 3.
Piskede
æggehvider
Først og fremmest
skal hviderne skilles omhyggeligt fra blommerne. Selv den mindste lille, gule
klat kan gøre det næsten umuligt at piske hviderne stive.
Skål og piskeris
skal være helt rene og tørre, inden man starter.
Hviderne er »stive« eller hårdtpiskede, når man kan vende skålen på hovedet,
uden at indholdet glider ud.
Piskede hvider
(eller flødeskum) skal foldes eller vendes i. Det gøres bedst med en
dejskraber. Man må aldrig røre piskede hvider i, så rører man den luft væk, som
man lige har pisket ind.
Æggesnaps
Til mange desserter,
fx fromager, starter man med at røre - eller piske - en æggesnaps, der består
af æggeblommer eller hele æg og sukker. Også her gælder det om at piske så
meget luft ind som muligt.
Desuden er det vigtigt, at man pisker, til sukkeret ikke længere »knaser«.
Husblas
Husblas er et
praktisk stivelsesmiddel, som vi bruger i geleer, fromager og cremedesserter. I
opskrifterne har vi brugt husblas i blade, men man kan sagtens bruge
pulveriseret husblas. 1 blad husblas svarer til 1 tsk pulveriseret. Følg
brugsanvisningen.
Til kolde
anretninger:
Læg husblassen (pladerne) koldt vand i 10 min.
Knug pladerne let og smelt dem i en lille skål over vandbad i det
vand, der hænger ved, evt. tilsat 1-2 spsk af væden: saft, vin, etc.
Lad husblassen afkøle lidt. Den skal være håndvarm.
Hæld den smeltede husblas i en tynd stråle i retten. Pisk hele tiden.
Lad retten stivne. Når den er halvstiv, tilsættes evt. fyld samt de
stiftpiskede hvider og/eller flødeskum.
Stil desserten koldt.
Til varme
anretninger:
Læg husblassen i blød i koldt vand.
Knug vandet af pladerne og smelt husblassen direkte i den varme væske.
Husblas må aldrig
koge! Desserter med husblas er ikke fryseegnede!
1. Læg husblassen i
blød i koldt vand i ca. 10 min. Knug derefter pladerne fri for vand.
2. Smelt husblassen
i det vand, der hænger ved, i en skål eller dyb tallerken over vandbad.
Smuttede mandler
Til mange desserter
ser det pænest ud med fine lyse mandler, hvad enten de skal i hele, i flager,
som hakkede eller i tynde strimler.
Man fjerner den brune hud fra mandlerne ved at hælde dem over med kogende vand
og lade dem stå og trække i 5 min. Nu kan skindet nemt gnides af (mandlen
smutter næsten ud af skindet af sig selv). Husk at tørre mandlerne grundigt,
inden de skal anvendes.
Smeltet chokolade
Chokolade smeltes
nemmest på en af følgende måder:
Bræk chokoladen itu og smelt den i en lille skål over vandbad
eller på kaffemaskinens varmeplade
eller i en skål i en lun ovn.
Chokoladen bliver smukt blank, hvis man tilsætter en lille klat smør eller
palmin (som en hasselnød).