Dessert Bagværk. Arbejdstid: 30 min. Afkøling, dej: mindst 30 min. Bagetid: ca 50 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6 personer.
# Ingredienser
til Daddeltærte:
Tærtebund:
100 g smør
125 g hvedemel (2
dl)
25 g flormelis (½ dl)
1 lille æggeblomme
Fyld:
50 g mandler (1 dl)
100 g friske dadler
2 æg
60 g sukker (¾ dl)
1 dl piskefløde
1 spsk Maizena
reven skal og saft
af 1 usprøjtet
citron
Tærteform: 22 cm
*
Sådan laves Daddeltærte:
Tærtebund:
1. Bland hvedemel og
flormelis og hak smørret i.
Saml dejen hurtigt
med æggeblommen og stil den køligt mindst 30 min, pakket i folie eller
tildækket.
2. Rul dejen tyndt
ud på et melet bord og læg den i tærteformen.
Sørg for, at den går
godt op ad siderne.
Rul eventuelt
kagerullen hen over tærteformen, så kanten bliver ensartet afsluttet.
3. Prik dejen med en
gaffel eller dæk den med folie og fyld formen med tørrede linser, ærter eller
salt, for at tærtebunden ikke skal bule op.
Forbag tærtebunden i
ca 10 min ved 200 °C. Fjern folie med indhold.
4. Skold og smut
mandlerne og hak dem groft.
Befri dadlerne for
sten og hak frugtkødet groft.
Bland de hakkede
mandler og dadler og fordel dem i den forbagte tærtebund.
5. Pisk æggene med
sukker, fløde og Maizena.
Tilsæt citronsaft og
-skal, Fordel blandingen i tærtebunden.
6. Bag tærten midt i
ovnen ved 200 °C i ca 40 min, til den er blevet gylden.
Nyd den helst lun.
Tips: Tørrede dadler kan erstatte friske.
Kan fryses. Holdbarhed:
2 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Daddel
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------