Logo

Culotte med rodfrugter og Blåskimmelost

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Culotte med rodfrugter og Blåskimmelost


Sådan laver du en lækker krydret okseculotte med ovnbagte rodfrugter og krydderurtesauce som tilbehør og Blåskimmelost med valnødder og svesker

 

Okseculotte med ovnbagte rodfrugter

Arbejdstid: 45 min. Stege/bagetid: 1 time Kødet er Fryse-egnet. 4 personer

 

# Ingredienser til Culotte:

1 okseculotte (ca. 700 g)

1 spsk smør + 1 spsk olie

1 spsk groft salt

2 spsk krydderiblanding (fx Texas, se Tips)

 

Ovnbagte rodfrugter:

250 g pastinakker (aflange stykker)

250 g (snack)gulerødder (aflange stykker)

1 kg kartofler (både)

2 spsk olie

4 laurbærblade (evt. friske og hakkede)

groft salt

 

Kold hvidløgs/krydderurtesauce:

1½ dl mayonnaise

2 fed hvidløg (knust)

1 tsk dijonsennep

50 g skalotteløg (finthakket)

2 håndfulde bredbladet persille (hakkede)

evt. 2-3 kviste frisk estragon (finthakkede)

salt og peber

*

 

Sådan laver du Culotte med rodfrugter:

Tænd ovnen på 150 °C varmluft.

Dup kødet tørt med køkkenrulle.

Brun kødet på en varm pande med gyldenbrunt smør og olie.

Kasser stegefedtet.

Krydr culotten godt med salt og krydderiblandingen, læg den i et ovnfast fad og sæt det i ovnen ca. 45 min. til kødet er rosa eller centrumtemperaturen målt med stegetermometer er 60 °C.

Bland pastinakker, gulerødder og kartofler med olie i en bradepande beklædt med bagepapir.

Tilsæt laurbærblade og bag grønsagerne i 30 min. sammen med culottestegen.

 

Kold hvidløgs/krydderurtesauce:

Bland mayonnaise med hvidløg, sennep, skalotteløg, persille og evt. estragon.

Smag til med salt og peber.

 

Tag kødet ud og lad det hvile i 15 min.

Skru ovnen op til 250 °C og bag grønsagerne videre ca. 15 min. til de har fået farve.

Skær kødet i tynde skiver på tværs af kødfibrene.

Start fra spidsen og skær næsten halvdelen af stegen.

Vend og skær den anden vej.

Server culottestegen med ovnbagte grønsager og den kolde sauce.

 

Tips: "Texas" er en krydderiblanding, der kan købes færdigblandet og som består af bl.a. sennepsfrø, sort peber, løg, paprika, cayennepeber, persille, merian m.m.

Se mere om hvordan du laver den bedste udskæring af culotte: Udskæring af culotte

 

Blåskimmelost med valnødder og svesker

Arbejdstid: 10 min. Tid til at få stuetemperatur: 2-6 timer Ikke Fryse-egnet. 4 personer

 

# Ingredienser til Blåskimmelost med valnødder og svesker:

250 g blåskimmelost fx Bavaria

75 g valnøddekerner

4 spsk flydende honning

12 bløde svesker

Tilbehør: sprøde kiks

*

 

Sådan laver du Blåskimmelost med valnødder og svesker:

Tag osten ud af køleskabet et par timer eller mere før servering så smager den af mere.

Bland valnødder med honning og svesker, og lad det trække et par timer.

Server ost med svesker og nødder samt kiks eller brød.

 

Tips: Hvis dine svesker ikke er bløde, så læg dem i en mikroovns-egnet skål med ½ dl vand. Dæk skålen, giv dem 45 sekunder i mikroovnen ved fuld effekt og lad dem stå 1 minut.

- Vær opmærksom på, at ikke alle kan lide blåskimmeloste

 

Se flere 2-retters menuer her 

 

Culotte med rodfrugter og Blåskimmelost

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 10.071 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her