Dessert. Arbejdstid: 35 min. Frysetid: ca. 4 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet (4 personer)
# Ingredienser til Coupe Danmark:
Vaniljeparfait:
2 æggeblommer
4 spsk flormelis
1 stang vanilje
3 dl piskefløde
Varm chokoladesauce:
100 g ren mørk chokolade
0,75 dl mælk
2-3 spsk piskefløde
1 spsk sukker
15 g smør
Portionsglas
*
Sådan laves Coupe
Danmark:
Vaniljeparfait:
1. Pisk æggeblommerne lyse og lette med flormelissen.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland dem i
æggemassen.
2. Pisk fløden stiv.
Vend fløden i æggeblandingen og bland godt.
Hæld isen i en form.
Sæt den i fryseren og rør et par gange i løbet af den første
time, så æggene ikke samler sig på bunden.
3. Lad isen fryse i ca. 4 timer.
Hvis den har frosset længere tid eller er blevet for hård,
må den tages ud 10-15 min. før servering.
Varm chokoladesauce:
4. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt dem over
håndvarmt vandbad.
5. Bring mælk og fløde i kog i en gryde.
Tilsæt smør, sukker og den smeltede chokolade.
Lad blandingen koge et øjeblik.
6. Ved servering anrettes i portionsglas.
Form isen til kugler med en iskugleformer eller en spiseske.
Læg 2-3 »kugler« i hver coupe og hæld den varme
chokoladesauce over i serveringsøjeblikket.
Server vafler til.
Tips: Coupe Danmark kan varieres med forskellige
syltede frugter.
Vaflerne kan udskiftes med sprøde nøddesmåkager.
Holdbarhed i fryser: 3 måneder.
Dame blanche er det navn, der bruges i Belgien og Holland
til en sød dessert bestående af vaniljeis med pisket fløde og varm smeltet
chokolade. I Tyskland og den tysktalende del af Schweiz er den samme type
dessert kendt som en Coupe Dänemark. Desserten ligner den amerikanske sundae.
Se de bedste opskrifter med Is
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------