Denne kolde og fyldige terrine er en festlig og alligevel
meget praktisk gæstedessert. Den kan opbevares i fryseren i op til 3 måneder.
Serveres i tynde skiver.
Forberedelsestid 20 min + 12 timer i køleskab. Tilberedning
10 min. Krævende. Til 10-12 pers.
# Ingredienser
185 g mørk chokolade af god kvalitet, hakket
90 g smør, stuetemperatur
90 g sukker
400 g usødet kastanjepuré, fra dåse
¼ tsk vaniljesukker
¼ tsk frysetørret kaffe, opløst i 1 tsk varmt vand
⅓ dl rom
mørk chokolade, til chokoladespåner til pynt
friske bær eller appelsinfileter, til pynt
* Tilberedning
1. Smør en franskbrødsform (7½x17x7½) med smør eller olie.
Klip et stykke bagepapir til, så det passer i bunden af
formen.
Smør også papiret.
2. Smelt chokoladen varsomt i vandbad. Vandet må ikke koge.
Tag skålen med chokolade op fra gryden og lad chokoladen
køle af 5 min.
3. I en røreskål piskes smørret blødt.
Tilsæt sukker og pisk begge dele lyst og let.
Pisk kastanjepuréen i blandingen og derefter den afkølede
chokolade.
Tilsæt til sidst vanilje, kaffe og rom.
Fyld massen i den smurte form, glat overfladen med en ske og
dæk formen med husholdningsfilm.
Stil den i køleskabet 12 timer.
4. Ved servering løsnes terrinen fra formens sider forsigtigt
med en spids kniv.
Vend terrinen ud og kasser papiret.
Med en kartoffelskræller høvles den mørke chokolade i
spåner, som lægges som pynt på terrinen. Server den med friske bær eller
appelsinfileter.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.