Logo

Chicken gumbo med krydret pølse

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chicken gumbo med krydret pølse


Chicken gumbo med pølse er en skøn ret, som skal krydres med din egen hjemmeblandede kreoler-krydderiblanding. En smagfuld ret med forskellige krydderier, serveres med kogte ris.

6 portioner. Tilberedningstid: 1 time.


# Ingredienser

1½ dl olie (jordnøddeolie er bedst)

1½ dl hvedemel

2 løg

2 grønne pebre (hakkede)

4 stængler blegselleri (hakkede)

4-6 fed hvidløg

1½-2 l hønsebouillon

2 stk laurbærblade

1-2 spsk kreoler-krydderi (efter smag)

1 tsk tørret timian

1 smule salt

1 smule friskmalet peber

1 kylling (skåret i passende små stykker)

800 g god, røget pølse (skåret i passende stykker)

1 bundt forårsløg (hvor du kun bruger den grønne top)

1 bundt persille (hakket)

1 smule olie (til bruning)


Kreoler-krydderi:

2½ spsk paprika

2 spsk salt

2 spsk hvidløgspulver

1 spsk løgpulver

1 spsk sort peber

1 spsk cayennepeber

1 spsk tørret oregano

1 spsk tørret timian


* Tilberedning

Lav kreoler-krydderi: 

Bland alle krydderierne sammen og opbevar dem i en lufttæt beholder.

Her er selvfølgelig til mange omgange, men du kan jo halvere eller kvarte opskriften.


Lav chicken gumbo

Kyllingestykkerne krydres med krydderiblanding og evt. ekstra salt og peber og brunes hurtigt i lidt olie.

Pølsestykkerne brunes ligeledes, og kødet sættes til side. 


Så skal du lave en "roux", som er meget typisk for det kreolske køkken.

Det gør man på følgende måde:

I en stor tykbundet gryde varmer du 1½ dl olie op og tilsætter melet.

Nu gælder det så om at bage melet af under konstant omrøring over medium varme, indtil massen er nøddebrun.

Du må ikke forlade en roux, for så brænder den på!

Jo mørkere roux’en bliver, jo mere røget og kraftig bliver smagen, men pas på, for til sidst går det stærkt, og får den for meget, bliver den bitter og ubehagelig i smagen.


Når den rigtige kulør er opnået, tilsættes grønsagerne og steges under omrøring i ca 4-5 min.

Så tilsættes bouillon, kylling, pølse samt krydderier, og du koger det for svagt blus i en times tid. Fedtet skummes af, og du tilføjer det grønne af forårsløgene og persillen.

Serveres i store, dybe tallerkener med kogte ris.



Årets bedste opskrifter fås på Kogebog.dk - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Tøm køleskab,

Mad til 1 person eller Mad på 30 min.

Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 6.745 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her