Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 10-15 min. Marineringstid: 12 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. (4 personer)
# Ingredienser
til Chelo kebab:
½ kg skært lammekød (af bov eller kølle)
Marinade:
2 løg
1 dl olie
3 spsk citronsaft
salt og peber
240 g ris (3 dl)
salt
50 g smør
2 æggeblommer
Grillspid
* Tilberedning Chelo
kebab:
1. Skær kødet i mundrette stykker.
Marinade:
2. Pil løgene. Riv eller hak dem fint.
3. Bland løg, olie og citronsaft i en skål og smag til med
salt og peber.
Kom kødstykkerne i og bland godt.
4. Dæk skålen til og lad kødet trække i køleskabet i ca. 12
timer, gerne længere.
Vend af og til.
5. Krydr evt. kødstykkerne yderligere med salt og peber og
fordel dem på 4 grillspid.
Ris:
6. Kog risene under låg i 4,5 dl letsaltet vand i 10
minutter.
Rør imens smørret blødt, tilsæt æggeblommerne og rør
blandingen i risene.
Lad dem koge yderligere 10 minutter under låg.
7. Anbring de fyldte spid over trækulsgrill eller i ovnen
lige under grillelementet.
Vend spiddene et par gange under stegningen, der varer 6-8
minutter.
8. Server straks og server de nykogte ris til.
Tips: Kebab stammer fra Mellemøsten og Balkan.
Hemmeligheden ved en god kebab ligger i marineringen, og hver landsdel har sin
marinade, fx:
Armensk marinade:
1,5 dl olie
1 tsk stødt allehånde
1,5 dl rødvin
salt og peber
Græsk marinade:
1,5 dl olie
saften af 1 citron
2 finthakkede løg
2 laurbærblade
2 tsk oregano
2 mosede, flåede tomater
salt og peber
Se alle de bedste opskrifter med Lammekød
Se alle de bedste opskrifter med Kebab
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------