Logo

Champignonsuppe med rejer og butterdejslåg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Champignonsuppe med rejer og butterdejslåg 

 
Forret Suppe. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: i alt 15 min. Gratinering: 15 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. (4 personer)

 
# Ingredienser til Champignonsuppe med rejer og butterdejslåg:
250 g champignon
500 g dybfrosne pillede rejer
4 skalotteløg
1 lille bdt persille
25 g smør
2 tsk citronsaft
2,5 dl bouillon eller vand
2,5 dl (halv)tør hvidvin
5 dl piskefløde
salt og peber

 
Smørbolle:
20 g smør
2 spsk hvedemel
2 plader frossen butterdej eller ca. 200 g hjemmelavet
Til pensling: 1 æg
4 ovnfaste bouillonkopper

 
* Tilberedning Champignonsuppe med rejer og butterdejslåg:
1. Læg butterdejen (se Butterdej) og rejerne til optøning. 
Sæt ovnen på 225°C.

 
2. Skær rodenden af champignonerne, skyl dem kort under rindende, koldt vand og tryk dem tørre i et viskestykke.

 
3. Pil og hak løgene fint. Skyl og hak persillen. Hak champignonerne groft.

 
4. Smelt smørret i en gryde og lad løgene blive klare heri.

 
5. Tilsæt citronsaften og kom også champignonerne i.

 
6. Tilsæt bouillonen og hvidvinen og lad suppen koge for svag varme et par minutter.
Smag til med salt og peber.

 
7. Tilsæt piskefløden og lad suppen koge ved svag varme ca 5 min under låg. Rør af og til.

 
8. Rør en smørbolle af smør og hvedemel.
Pisk den i suppen og lad den koge endnu 5 minutter.

 
9. Tilsæt rejer og lad dem netop varme igennem i suppen, rør den hakkede persille i.
Fordel suppen i bouillonkopperne.

 
10. Skær butterdejspladerne over på tværs, så der bliver 4 stykker.

 
11. Rul butterdejsstykkerne ud, så de passer til skålene.
De skal gå et godt stykke ned ad siderne.

 
12. Pensl kanterne på skålene med sammenpisket æg.
Tryk butterdejslågene fast over hver skål og pensl efter med ægget.

 
13. Kom bouillonkopperne i den 225 °C varme ovn i ca 15 min, til butterdejen er gylden og sprød. Server straks.

 
Tips: Andre supper kan indbages med butterdej.

 
* Tilberedning Champignonsuppe med rejer og butterdejslåg:
 
Champignonsuppe med rejer og butterdejslåg 
1. Læg butterdejen og rejerne til optøning.
Rens og skyl champignonerne og tryk dem tørre i et viskestykke.
Pil og hak løgene fint, hak persillen og champignonerne.


Champignonsuppe med rejer og butterdejslåg 
2. Smelt smørret i en gryde og lad løgene blive klare heri.
Tilsæt citronsaften og kom også champignonerne i.
Tilsæt bouillonen og hvidvinen og lad suppen koge et par minutter.
Smag til med salt og peber.


Champignonsuppe med rejer og butterdejslåg 

3. Tilsæt piskefløden og lad suppen koge ved svag varme ca. 5 min. Rør af og til.
Pisk en smørbolle i suppen og lad den koge endnu 5 min.
Tilsæt rejerne og lad dem netop varme igennem.


Champignonsuppe med rejer og butterdejslåg 

4. Rør den hakkede persille i og fordel suppen i bouillonkopperne.
Skær butterdejs-pladerne over på tværs, så der bliver 4 stykker.
Lad suppen køle lidt af.


Champignonsuppe med rejer og butterdejslåg 

5. Rul butterdejsstykkerne ud, så de passer til kopperne.
De skal gå et stykke ned ad siderne.
Pensl kanterne på kopperne med sammenpisket æg.


Champignonsuppe med rejer og butterdejslåg 

6. Tryk butterdejslågene fast over hver kop. Pensl ef­ter med ægget.
Kom bouillon-kopperne i en 225 °C varm ovn i ca. 15 minutter, til butterdejen er gylden og sprød.

 
Se alle de bedste opskrifter med Champignon  

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 6.790 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her