Denne ret kan tilberedes i god tid. Rullerne har godt af at
ligge i køleskabet natten over, så de kan sagtens tilberedes dagen før. Husk
blot, at dildskummet skal blendes igennem lige inden serveringen, så det
serveres skummende.
4 personer
# Ingredienser
12 tynde skiver ferskrøget laks a 25 g
MOUSSE:
100 g røget laks
2 spsk mælk
1 dl fiskefond
2 blade husblas
salt og peber
lidt tabasco
1½ dl piskefløde
DILD-SKUM:
1 spsk
hakket dild
1 dl
cremefraiche 38%
1 dl kærnemælk
salt og peber
PYNT:
Lidt blandet salat
100 g lakserogn
Lidt dild
TILBEHØR:
godt brød
* Tilberedning
1. Udblød husblassen i koldt vand.
Blend den røgede laks til moussen helt fint
med 1-2 spsk mælk. Passér den gennem en sigte.
2. Lun fiskefonden og smelt husblassen heri.
Rør den med den blendede laks.
Smag til med salt, peber og lidt tabasco.
3. Vend den stiftpiskede fløde i laksemassen til en jævn
creme.
4. Bred lakseskiverne ud på et eller to stykker madfilm,
så de overlapper hinanden let.
Læg laksemoussen midtpå på den lange led.
5. Rul filmen om rullen som til en roulade.
Pres den let fast, efterhånden som den rulles.
Luk filmen om rullen som en "knallert" og pres den
godt sammen.
Læg rullen i køleskabet 4-5 timer,
inden den skæres på skrå i 6-8 cm korte stænger.
6 Rør og blend ingredienserne til dild-skummet sammen.
Lakserullen serveres med små buketter af salat, lakserogn, dildskum og
lidt dildkviste. Giv brød til.
VIN FORSLAG:
Frisk frugtagtig hvidvin med blomst og elegant syre fx Pinot
Alsace el. Muscadet fra Loire.
INFO: Cannelloni er en cylindrisk type lasagne, der generelt
serveres med fyld og dækket af en sauce i det italienske køkken. Populære fyld
omfatter spinat og ricotta eller hakket oksekød. Rullerne dækkes så typisk med
tomatsauce.
Se andre gode opskrifter med Laks
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.