En stærkt krydret kylling til dig som har modige smagsløg. Hemmeligheden bag smagen er en samling forskellige cajunkrydderier. Krydderkombinationen
gør, at du kan udelade saltet.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 10 min. 4 portioner
#Ingredienser
4 kyllingebryster à 125 g
2 spsk smeltet smør eller margarine
KRYDDERMIX:
1 spsk cayennepeber
1 spsk paprika
1 spsk sort peber
2 tsk hvidløgspulver
2 tsk løgpulver
1 tsk tørret basilikum
1 tsk tørret oregano
¼ tsk sennepspulver
* Tilberedning
1. Bland cayennepeber, paprika, sort peber, hvidløgspulver,
løgpulver, basilikum, oregano og sennepspulver. Bland det godt.
2. Op varm en støbejernspande ved god varme.
Pensl kyllingebrysterne med fedtstof og panér
derefter i krydderblandingen.
Sørg for at krydderierne sætter sig godt fast.
3. Steg kyllingen på panden, til paneringen er næsten sort
og
kyllingen er helt gennemstegt, ca. 15 min.
Vend kyllingen en gang.
Anret kyllingen på et fad og server straks.
Giv ris og salat til.
VARIATION
Grill den krydrede kylling på havegrillen.
Placer kyllingen 10 cm fra gløderne og
grill den i ca. 10 min. Vend kyllingen en gang.
Tips:
"Forbered" nye støbejerns-pander inden de anvendes
ved
at smøre dem ind i vegetabilsk olie.
Opvarm derefter panden til olien ryger, lad panden svale af
og tør den med køkkenrulle.
Cajunkøkkenet er en kombination af fransk og sydamerikansk
madlavning.
Cajunstegning vil sige, at den krydrede råvare steges ved
meget kraftig varme.
Vær forberedt på at det oser ret kraftigt, så anvend
emhætten eller åbn et vindue.
Cajunkrydret kylling:
Pr. portion: Energi: Kcal 179 = kj 752
Kulhydrat 0 g Protein 29 g Fedt 7 g (35%) Fibre 0 g
Se alle de bedste opskrifter med Fjerkræ
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.