Logo

Brisselterrine

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Brisselterrine 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 40 minutter. Udvandes: 10-15 minutter. Marineringstid for grønsager: 3 timer. Bagetid: 45-50 minutter. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. 8-10 personer

 
# Ingredienser til Brisselterrine:
300 g friske brisler (helst af nødden, evt. frosne)
3 kviste timian
600 g kyllingebrystkød
2 æg
skal og saft af ½ usprøjtet citron
2 spsk cremefraiche
1 dl piskefløde
1 tsk salt samt lidt peber
250 g frisk spinat (evt. helbladet frossen)

 
Marinade:
1 gulerod
1 porre
½ fl god rødvin
½ tsk salt
1 knsp peber

 
Sauce:
125 g smør
den siede rødvinsmarinade
salt og peber

 
Endvidere: smør til formen
Aflang form: 1½ l

 
* Sådan laves Brisselterrine:
Marinade:
1. Skræl guleroden og skær den i fine stave.
Gør porren i stand og skær den grønne overdel af.
Snit det hvide af porren fint.

 
2. Kom grønsagerne i en skål, tilsæt salt og peber og hæld rødvinen over.
Lad grønsagerne marinere ca. 3 timer.

 
Brisler:
3. Vand brislerne ud. Se Brisler.

 
4. Kom brislerne i kogende, letsaltet vand og kog dem ca 5 min sammen med timiankvistene.
Tag brislerne op, skyl dem i koldt vand og befri dem for hinder og uregelmæssigheder.

 
5. Skær brislerne i mundrette stykker.

 
6. Befri kyllingekødet for skind og andet uregelmæssigt.
Hak eller blend kødet og rør æggene i, et ad gangen.
Tilsæt citronskal og-saft og rør til sidst cremefraiche og fløde i.
Smag til med salt og peber.
Vend brisselstykkerne i og stil terrinemassen køligt, til den skal bruges.

 
7. Skyl spinaten godt i koldt vand.
Fjern grimme blade. Befri spinaten for grove stængler.
Giv spinaten et kort opkog i letsaltet vand og spul den straks koldt i en sigte.
Så bevarer den smag og farve bedst. Lad den dryppe godt af.
Frossen spinat skal blot tøes igennem.

 
8. Sæt ovnen på 200°C.
Smør en form godt og beklæd den med spinatbladene.
Fordel terrinemassen i formen og dæk den med alufolie.
Sæt terrinen i vandbad i en varm ovn 45-50 minutter.
Vandet skal stå 2/3 op om formen.
Tag den ud og lad den svale lidt.

 
Sauce:
9. Si marinaden. Hæld den i en gryde og lad den koge lidt ind.
Pisk smørret i lidt ad gangen og smag til med salt og peber.

 
10. Vend terrinen ud på et fad og fordel urterne omkring.
Server saucen og groft, lyst brød til.

 
Tips: Brisselterrine er også fin kold. Brisselterrine kan portionsanrettes.
Fordel en portion urter på hvert stykke og hæld lidt sauce ved.

 
Se flere opskrifter med Brisler

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.431 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her