Logo

Blåbærtærte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Blåbærtærte 

 
Dessert Arbejdstid: 50 minutter Skal hvile, dej: mindst ½ time. Bagetid: 20 minutter. Afkøles: 1 time. Middelsvær at lave. Høj pris. (6 personer)

 
# Ingredienser til Blåbærtærte:
Mørdej:
150 g hvedemel (2,5 dl)
100 g smør
2 spsk flormelis
1 æggeblomme
evt. 1-2 spsk vand

 
vaniljecreme:
3 dl fløde
1 dl mælk
2 æggeblommer
2 spsk Maizenamel
2 spsk sukker
1 stang vanilje

 
Bærgelé:
300 g blåbær
2 dl blåbærsaft eller anden frugtsaft
4 blade husblas
Tærteform: 22-24 cm

 
* Sådan laves Blåbærtærte:

 
Mørdej:
1. Bland mel og flormelis og smuldr det kolde smør i, til det har en grynet konsistens.

 
2. Rør æggeblommen i og evt. koldt vand, hvis dejen virker for tør.
Saml dejen med en ske og stil den i køleskab i mindst 1/2 time.

 
3. Sæt ovnen på 200 °C.
Rul dejen ud og beklæd en tærteform med den.
Sørg for, at den går helt op ad siderne.
Prik bunden flere steder med en gaffel.
Læg et lag alufolie i tærtebunden og hæld tørrede ærter, linser eller groft salt på.
Det forhindrer dejen i at bule op.

 
4. Bag tærte bunden i ovnen i 10 minutter.
Fjern folie med indhold og bag videre i 10 minutter.
Tærtebunden skal være lysebrun. Lad den køle af.

 
Vaniljecreme:
5. Bland fløde, mælk, æggeblommer, sukker og Maizenamel i en tykbundet gryde.
Undgå aluminium, det misfarver mad med mælk og æg.
Varm langsomt op under piskning, til cremen tykner. Den må ikke koge.
Tag gryden fra varmen.

 
6. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud.
Rør dem i vaniljecremen. Lad cremen afkøle.

 
Bærgelé:
7. Udblød husblassen i koldt vand i 6-8 minutter.
Smelt den over vandbad i lidt opvarmet saft.
Hæld resten af saften i. Bland blåbærrene og saften.

 
8. Læg den tykke, kolde vaniljecreme i mørdejsbunden og hæld blåbærgele over, når den begynder at stivne.
Stil kagen koldt 1 time, før den serveres.

 
Tips: Blåbærrene kan delvis udskiftes med hindbær, brombær eller anden bærfrugt.

 
Se flere opskrifter med Blåbær

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 7.995 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her