Logo

Benløse fugle. 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Benløse fugle. 💘

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 minutter Stegetid: ca. 45 minutter. Svær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. 4 personer.
 
# Ingredienser til Benløse fugle:
8 skiver skært oksekød (à ca. 75 g)
150 g fersk spæk
50 g smør eller margarine
1 løg
3-4 dl vand eller bouillon (eller halvt af hver)
1 laurbærblad
2 spsk hvedemel
salt og peber
Ufarvet bomuldsgarn eller kødnåle

 

* Sådan laves Benløse fugle:

1. Bank kødskiverne let, krydr dem med salt og peber.

Skær spækket i lillefingerstore strimler og vind en kødskive om hver spækstrimmel.

Ombind med ufarvet bomuldsgarn eller hold sammen med kødnåle.

 

2. Varm fedtstoffet op i en gryde, der lige kan rumme »fuglene«.

Brun dem på alle sider og tag dem op.

 

3. Pil og hak løget.

Svits det i fedtstoffet i gryden og læg kødet ned til løget, når det har taget let farve.

 

4. Tilsæt vand og/eller bouillon samt laurbærblad, læg låg på og lad retten snurre, til kødet er mørt, ca. 45 minutter.

 

5. Tag »fuglene« op og hold dem varme, mens saucen jævnes:

Rør melet ud med lidt koldt vand og pisk det i kogekraften i gryden.

Lad det koge godt igennem og smag til med salt og peber.

 

6. Anbring »fuglene« i et halvdybt fad, hæld noget af saucen over og server resten til.

 

Tips: Kartoffelmos er klassisk tilbehør, men spaghetti smager også godt til.

Kalve- eller svinekød kan erstatte oksekødet, så skal stegetiden nedsættes med en tredjedel. En lille gulerod kan lægges inden i fuglene sammen med spækket.

Kan fryses; holdbarhed: 3 måneder.

 

Se flere opskrifter med Benløse fugle

 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.

Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 6.551 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her