Server denne spændende kartoffelsalat i en cremet dressing næste gang du vil prøve noget anderledes, men udsøgt godt. Det er bare dejligt
• Kartofler er rige på kulhydrater og indeholder mange næringsstoffer.
Forberedelse 15 min + marinering. Tilberedning 25-30 min. 4 portioner
# Ingredienser
3 bagekartofler à 200 g
½ dl italiensk fedtfri dressing
½ dl mager
mayonnaise
½ dl letmælks-yoghurt
naturel
½ tsk salt
¼ tsk sort peber
1 lille rødløg
8 sorte oliven uden sten
2 spsk hakket persille
2½ dl små, spæde spinatblade
12 cherrytomater
½ dl smuldret fetaost
* Tilberedning
1. Skrub kartoflerne og læg dem i en stor gryde.
Hæld vand på så de er dækkede.
Bring vandet i kog og kog kartoflerne møre, 25-30 min.
2. Skyl kartoflerne i koldt vand og lad dem dryppe godt af.
Pil dem og skær dem i 2 cm store tern.
Læg kartoflerne i en skål og hæld den italienske dressing
over.
Lad det stå og trække i 10 min.
Skyl forsigtigt spinatbladene og lad dem dryppe godt af.
Skyl tomaterne og smuldr fetaosten med en gaffel.
3. Bland mayonnaise, yoghurt, salt og peber i en lille skål.
Pil og hak rødløget fint.
Lad olivenerne dryppe af i et dørslag.
Bland løg, oliven og persille i kartoflerne og fordel
mayonnaiseblandingen hen over.
Bland salaten forsigtigt ved hjælp af et par skeer.
4. Kom kartoffelsalaten i en serveringsskål.
Drys spinatblade, cherrytomater og fetaost over.
Server straks.
Bedste festkartofler:
Pr. portion: Energi: Kcal 197 = kj 827
Kulhydrat 32 g Protein 6 g Fedt 5 g (23%) Fibre 3 g
Tips:
Skyl de kogte kartofler i koldt vand for at stoppe kogningsprocessen.
Ellers fortsætter kartoflerne med at koge og bliver melede.
Når man laver kartoffelsalat, hælder man først en stærk dressing
over for at sætte smag.
Lad den stå og trække i mindst 10 min.
Se alle de bedste
opskrifter med Kartofler og med Grønsager.
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min..