Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Iblødlægning: mindst 8 timer Kogetid: 1 time. Let at lave. Lav pris.
4 personer
# Ingredienser
til Bønner, hvide, græske:
200 g hvide bønner (2,5 dl)
1 dl olie
1 laurbærblad
2 kviste timian
2 spsk konc. tomatpuré
1 citron
1 løg
salt og peber
* Tilberedning Bønner,
hvide, græske:
1. Læg bønnerne i blød i rigeligt koldt vand mindst 8 timer,
gerne natten over.
2. Hæld vandet fra bønnerne og lad dem dryppe godt af i en
sigte.
3. Varm olien op i en tykbundet gryde. Tilsæt bønnerne og
vend godt.
Lad bønnerne simre, for svag varme, i olien i ca. 10
minutter.
4. Tilsæt laurbærblad, timiankviste, tomatpuré og lidt salt.
Tilsæt så meget kogende vand, at det står ca. 1 cm over
bønnerne.
Lad bønnerne koge for svag varme under låg, til de er møre,
men stadig faste.
Prøv en undervejs. Det varer ca. 1 time.
5. Pil løget og hak det fint.
6. Tag gryden fra varmen, når bønnerne er færdige.
Smag til med salt og peber, tilsæt saften af 1 citron sammen
med de rå løgsnitter.
Vend godt og server straks.
Tips: I sæsonen passer forårsløg fint i denne ret.
Bønnerne kan nydes som alene-ret med flutes til.
Se alle de bedste opskrifter med Bønner
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------