Logo

Bøf stroganoff med pommes frites

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bøf stroganoff med pommes frites

 
Virkelig lækker og smagfuld opskrift på Bøf Stroganoff af oksekød og serveret med sprøde pommes frites i stedet for kartoffelmos - få den bedste opskrift her.
4 personer. Arbejdstid: 45 min. Stege/kogetid: ca 50 min. Fryseegnet uden tilbehør.

 
# Ingredienser
600 g oksekød (fx tyksteg eller tykkam i tykke strimler)
1 spsk olie + 1 spsk smør
salt og peber

200 g skalotteløg
2 spsk hvedemel

1 spsk sennepspulver
2 tsk stødt paprika
1 glas tør hvidvin

4-5 tomater
½ liter mørk kalve- eller oksebouillon
200 g cremefraiche (38 %)
250 g champignon

Drys: persille
 
Pommes frites:
1 kg kartofler
2 liter olie

 
* Tilberedning
1. Brun kødet i varmt smør og olie i en stegegryde.
Krydr med salt og peber, tilsæt hakket løg og steg videre et par minutter.

Drys med hvedemel og lad det opsuge fedtstoffet.

 
2. Tilsæt sennepspulver, paprika, vin, hakkede tomater og bouillon.
Kog ca 45 min, til kødet er mørt - kogetiden afhænger af kødets kvalitet.

 
3. Kog saucen igennem med cremefraiche eller fløde.

 
4. Steg skiveskårne champignoner gyldne på begge sider på en varm, tør pande.
Kom dem i retten lige før servering.

Smag til med salt og peber og drys med hakket persille.

 
Pommes frites:
5. Skræl kartoflerne og skær dem i aflange stave ca 1 cm tykke og 5 cm lange.
Kog dem i letsaltet vand ca 10 min.
Lad dem dryppe af i et dørslag og tør dem grundigt i et rent viskestykke.

 
6. Fyld olie i en tykbundet gryde til ca 5 cm fra grydens bund.
Varm olien. Hav altid et låg i nærheden.
Hvis olien antændes, lægges låget hurtigt på, til ilden er slukket.
Oliens temperatur skal være 180 °C - her bliver en brødterning lysebrun på et minut.

 
7. Steg kartoflerne sprøde ca 2-3 min.
Steg ikke for store portioner ad gangen, da temperaturen så falder for meget.
Tag kartoflerne op med en hulske, læg dem på ren køkkenrulle og drys salt på.

 
INFO: Bøf Stroganoff eller Steyk Stroganov (Стейк Строганов) er en ukrainsk ret med sauterede stykker oksekød serveret i en sauce med smetana. Fra sin oprindelse i Ukraine i midten af det 19. århundrede, er det blevet populært overalt i verden med betydelige variationer fra den originale opskrift. Fx serveres ofte kartoffelmos til.

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 9.561 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her