Saftig hakkebøf anrettet på en bund af kartoffelmos med en
krans af rucola, toppet med kantareller og blåbær. Her er opskriften. Til 4
personer
# Ingredienser
200 g kantareller
1 kg kartofler
1 bakke rucola
600 g hakket oksekød
salt og peber
2 spsk olie
3 spsk smør
1 bakke blåbær
1 dl minimælk
*
Fremgangsmåde
Rens kantarellerne ved at komme dem i et dørslag og ryste
svampene, eller hvis du har en salatslynge, kommer du svampene i kurven og
ryster først, hvorefter du kører en tur i slyngen med svampene.
Herefter børstes de med en lille pensel for at få det sidste
skovbund fra.
Skyl endelig ikke svampene, da de vil suge vand til sig.
Det er lidt et hyggeligt arbejde at gøre svampe i stand, man
kan være flere om det, og det er hele arbejdet værd, det er ingen i tvivl om,
når man sidder og nyder måltidet.
Skræl kartoflerne og skær dem i tern, kog disse møre i
usaltet vand.
Skyl rucolaen og slyng den tør.
Form og hak bøfferne, krydr med salt og peber.
Steg dem i den ene spiseskefuld olie.
Kom dem på en tallerken med et stykke alufolie og et klæde
over, for at holde dem varme.
Gør panden ren og kom igen en spiseskefuld olie på, når den
er varm kommes 1 spiseskefuld smør på, og når det er bruset af kommes svampene
på.
Steg dem i ca. 3 minutter – hold dem i gang på panden, så de
vendes.
Kom blåbærrene ved og steg videre ca. 2 minutter.
Hæld vandet fra kartoflerne og mos med 2 spsk smør og mælk,
smag til med salt.
Anret mosen med en krans af rucola om, læg bøffen på mosen
og top med kantareller og blåbær.
Energi pr pers: 596 kcal. Protein 39.7 g. Fedt 25.8 g. Fedtenergi
38 %. Kulhydrater 55.3 g.
Se flere dejlige opskrifter med blåbær HER
Kogebog.dk har de nemmeste madopskrifter, Madplan og Tøm køleskabet
og din egen "Min kogebog" til dine egne opskrifter