Her i sensommeren og
det tidlige efterår har blade, frugter og grønsager de smukkeste farver. Sæt
kulør på maden og gør den appetitlig at se på ved at bruge årstidens
ingredienser.
Bøf med tomatsalat og hvidløgsbrød
4 personer. Arbejdstid:
45 min. Stege/koge/bagetid: 20 min.
#
4 oksebøffer (fx
ribeye, engelske bøffer eller entrecote)
15 g smør
1 spsk olie
salt og friskkværnet
peber
Tomatsalat:
750 g tomater
(skiver)
100 g fetaost eller
salatost
½ dl piskefløde
20 sorte oliven (fx
Kalamata)
1 lille rødløg
(finthakket)
2-3 håndfulde frisk
basilikum
Hvidløgsbrød:
1 flute
75 g blødt smør
3-4 fed hvidløg
(knuste)
1 spsk citronsaft
2 spsk hakket
persille
Tilbehør:
250 g grønne bønner
*
Sådan laver du
menuen:
Tomatsalat: Anret
tomaterne på et fad eller en stor tallerken.
Smuldr fetaen fint
igennem en si, rør den cremet med piskefløde og krydr med salt og peber.
Hæld dressingen over
tomaterne og drys med oliven, løg og basilikum.
Hvidløgsbrød: Rør
smør med hvidløg, citronsaft og persille.
Skær 8 snit halvt
ned i brødet med en brødkniv og fordel smørret i dem.
Lige før servering
varmes hvidløgsbrødet i ovnen ved 200 °C i ca. 5 min.
Bøffer: Dup kødet
tørt med køkkenrulle. Varm smør og olie på en pande, til det er lysebrunt.
Brun kødet på begge
sider ved høj varme.
Krydr med salt og
peber.
Skru ned til middel
varme og steg bøfferne i ca. 3 min. på hver side (afhængigt af tykkelse og hvor
rødt, kødet ønskes).
Server bøfferne med
friskkogte bønner, tomatsalat og lunt hvidløgsbrød.
Te-mousse med brombær
4 personer. Arbejdstid:
30 min. Køletid: ca. 1 time.
# Ingredienser til Te-mousse
med brombær:
3 blade husblas
1½ dl stærk, sort te
(fx Ceylon)
125 g hvid chokolade
2 dl piskefløde
Tilbehør: 250 g
brombær
Pynt: citronmelisse
*
Sådan laver du Te-mousse
med brombær:
Ud blød
husblasbladene i koldt vand i ca. 5 min.
Knug vandet fra og
smelt husblassen i den varme te.
Hak chokoladen groft
og rør den i den lune te med husblas.
Rør til ensartet
konsistens.
Pisk fløden til
blødt skum og vend den i.
Fordel cremen i 4
portionsglas og stil dem i køleskab ca. 1 time.
Anret med brombær og
evt. citronmelisse.
Kilde: Hjemmets bedste MAD