Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: 4-6 min. Let at lave. Høj pris. (4 personer)
# Ingredienser
til Bøf med roquefortsmør:
4 skiver velhængt oksefilet (à 150-200 g, mindst 2 cm tykke)
2 spsk smeltet smør eller olie
salt og peber
Roquefortsmør:
30 g roquefort
60 g smør
1 spsk citronsaft
2 spsk finthakket persille, kørvel eller purløg
salt og peber
* Tilberedning Bøf
med roquefortsmør:
Roquefortsmør:
1. Mos osten og smørret sammen med en gaffel og rør det
blødt og ensartet.
Tilsæt citronsaft og hakket persille, kørvel eller purløg og
smag til med salt og friskkværnet peber.
2. Pensl bøfferne med smeltet smør eller olie, krydr let med
peber og steg dem 2-3 minutter på hver side på en hed (grill)pande.
Læg dem på et varmt fad, drys let med salt, og lad dem stå
et par minutter tildækket, så varmen kan nå at fordele sig i bøfferne, så de
bliver ensartet rosa.
Det er vigtigt for resultatet, at bøfferne hviler.
3. Anret bøfferne på tallerkener eller på et opvarmet fad og
top roquefortsmør op på hver - eller server det til. Server straks.
Pillekartofler eller stegte kartofler kan ledsage. Pommes
frites bruges også, selv om det forekommer lovlig fedt sammen med
roquefortsmørret.
Frisk salat, gerne med tomat, og Bønner, grønne, marinerede
klæ'r også.
Tips: Anden blåskimmelost kan erstatte roqueforten.
Se alle de bedste opskrifter med oksefilet
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------