Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca. 45 min. Kogetid, bouillon: ca. ½ time. Stegetid: ca. 25 min. (4 personer) Middelsvær at lave. Retten er dyr.
# Ingredienser til Agerhøne,
svampefarseret:
4 unge agerhøns
50 g smør
salt og peber
2 dl (hønsebouillon - gerne kogt på hals, vinger og indmad)
1 lille løg
2 dl piskefløde
1 spsk cognac
Fyld:
200 g østers hatte eller champignon
1 skalotteløg
lever fra agerhønsene
2 kyllingelevere
25 g smør
1 æg
3 spsk fin rasp
1 spsk hakket persille
salt og peber
Ufarvet bomuldsgarn
eller kødnåle
* Sådan laves Agerhøne,
svampefarseret:
1. Gør agerhønsene i stand, se Agerhøne.
2. Bouillon: Brun vinger, hals, kråser og hjerter i lidt smør i en
gryde sammen med pillede, delte løg.
Dæk med koldt vand, lad det koge under låg ½ time og si det.
Nu er bouillonen klar.
Fyld:
3. Hak løg, de rensede svampe og fjerkrælevere fint.
Svits først løget, så lever og svampe, i smørret og lad det
køle af.
Bland med æg, rasp og persille og krydr med salt og peber.
4. Fordel fyldet i fuglene, luk med kødnåle eller sy med
ufarvet bomuldsgarn.
5. Brun fuglene i smør på alle sider i en gryde, drys med
salt og peber og læg dem på ryggen.
Hæld 1 dl bouillon ved og lad dem stege stille under låg i
ca. 25 min.
6. Tag agerhønsene op og hold dem varme under alufolie.
Kom den resterende bouillon i gryden og lad grydens indhold
koge ind for god varme uden låg, til der er ca. 2/3 tilbage.
Pisk fløden i, kog atter lidt ind og smag til med cognac,
salt og peber.
7. Fjern kødnåle eller bomuldsgarn og tag fyldet forsigtigt
ud af fuglene.
Læg agerhønsene på et varmt fad, ledsaget af fyldet.
Kom lidt sauce over og server resten til.
Tips: Server hvide kartofler til. Og gerne en merian
krydret, bagt tomat.
Se de bedste opskrifter med
Agerhøne
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------