Logo

Østerssuppe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Østerssuppe 

 
Forret. Arbejdstid: 60 min. Kogetid, muslinger: 5 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4-6 personer.

 
# Ingredienser til Østerssuppe
12 friske østers
500 g blåmuslinger
Kogelage:
1½ dl (tør) hvidvin
1 skalotteløg
4-5 persillekviste
½ laurbærblad
3 hele peberkorn
Endvidere:
1 l fiskebouillon
2 kviste frisk estragon
1½ dl (tør) hvidvin
1 dl piskefløde
2 æggeblommer
salt og hvid peber
*
Sådan laves Østerssuppe
Østers:
1. Åbn østerserne over en skål eller dyb tallerken, så østerssaften opsamles.
Si saften gennem et rent klæde eller et tyndt lag pladevat lagt i en sigte, så der ikke kommer splinter med fra skallerne.
Skær østerskroppen fri af skallen.
Fjern »skægget«. Læg østerserne til side.
Se østers og østers, åbning af.

 
Blåmuslinger:
2. Kassér de muslinger, der ikke lukker helt. Se Blåmusling.

 
Kogelage:
3. Pil skalotteløget og hak det fint.
Kom det i en bredbundet gryde sammen med hvidvin, persille, laurbærblad og peberkorn.
Lad lagen koge igennem.
Hæld muslingerne i gryden og damp dem ved stærk varme under tætsluttende låg i 5 min.
Ryst gryden et par gange.

 
4. Tag muslingerne op af gryden med en hulske.
Kassér muslinger, der ikke har åbnet sig.
Si kogelagen og gem den.

 
5. Befri muslingerne for skallerne.
Fjern strengen og den lille sorte »kugle«.
Læg muslingerne til side.

 
Suppe:
6. Bring fiskebouillonen i kog i en gryde. Undgå aluminium.
Dæmp varmen og hold bouillonen lige under kogepunktet.
Tilsæt muslingekogelage, østerssaft og hvidvin.
Klip estragonbladene i og smag til med salt og peber.

 
7. Pisk fløde og æggeblommer sammen i en skål.
Pisk lidt af den hede suppe i og pisk blandingen i suppen i gryden.
Suppen må ikke koge efter legeringen med æggeblommer, så skiller den.

 
8. Fordel muslinger og østers i 4-6 suppetallerken er og hæld den hede suppe over.
Server straks med Croûtoner eller Toast Melba til.

 
Tips: Suppen kan smages til med Pernod.
Se Fiskebouillon.

 

Se alle de bedste opskrifter med Østers

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 6.567 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her