Dessert. Arbejdstid: 20 min. Kogetid, æbler: 10-12 min. Kogetid, pærer: 8-10 min. Skal trække: 2-3 timer. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Æbledessert fra Normandiet
600 g (mad)æbler
1 stk hel kanel
1 usprøjtet citron
2 spsk vand
75 g sukker (knap 1 dl)
4 pærer
4 dl rødvin
175 g sukker (ca 2 dl)
½ dl calvados
100 g valnøddekerner
*
Sådan laves Æbledessert fra Normandiet
1. Befri æblerne for blomst, stilk og kernehus.
Skær æblerne i mindre stykker og kom dem i en tykbundet
gryde sammen med kanel og vand. Undgå aluminium af hensyn til frugtsyren.
Skyl citronen og riv den gule skal fint.
Kom halvdelen af citronskallen i gryden til æblerne.
2. Damp æblerne helt møre under låg 10-12 min.
Tag gryden fra varmen og rør æblerne til mos.
Tag kanelstangen op og smag æblemosen til med sukker.
3. Kog rødvin, resten af citronskallen og sukker sammen i en
gryde.
4. Befri pærerne for blomst og stilk.
Skræl og halver dem og befri dem for kernehuset.
5. Kom pærerne i den kogende rødvinslage og kog dem møre
8-10 min.
Vend pærerne efter den halve kogetid.
6. Anret æblemosen i et halvdybt fad.
Tag pærerne op med en hulske og læg dem oven på æblemosen.
7. Kog rødvinslagen ind uden låg til ca ⅓.
Rør calvados i rødvinslagen og hæld den over æbledesserten.
Hak valnøddekernerne groft og drys dem over.
Stil desserten køligt og lad den trække 2-3 timer inden
serveringen.
Tips: Server desserten med koldt flødeskum og server Blondekager, Kniplingekager med
mandler eller Nøddekager
til.
Calvados kan erstattes af cognac eller armagnac eller
pærebrændevin (poire).
Se alle de bedste opskrifter med Æbler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------